Mishandling af truede dyrearter

- 09/02/01
bjørnemishandling

Systematisk mishandling på bjørnefarme i Kina

Hvert andet år mødes de lande, der har ratificeret og derfor følger Washington konventionen. Konventionens navn er også kendt som CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) CITES blev etableret af De Forenede Nationer for at regulere den internationale handel med vilde dyr. I 1975 trådte aftalen i kraft, og til dato har 150 lande underskrevet aftalen, inklusiv Kina.

Ved mødet i april, der i år afholdtres i Nairobi, Kenya, vil handlen med bjørneprodukter blive diskuteret.

En rappport fra den internationale dyreværnsorganisation WSPAs har til mødet udarbejdet en rapport, med titlen: "Inside China's torture chambers". Rapporten oplyser, hvordan tusinder af bjørne holdes under forfærdelige forhold på hundredvis af farme i Kina. Årligt producerer de tilsammen omkring 7.000 kg bjørnegalde til traditionel kinesisk medicin. Bjørnegalde formodes blandt andet at have en indvirkning på visse leversygdomme.

Kina forsøger at lovliggøre disse bjørnefarme ved at registrere eksistensen af dem.

WSPAs medarbejdere har besøgt mange farme, som, havde købt bjørne, som var indfanget fra naturen. Bjørnene bliver, ofte af uerfarne medhjælpere uden veterinært kendskab, kirurgisk mishandlet og "malket" dagligt for deres galde. Dyrene bliver udsat for den værste form for mishandling og forsømmelse. Mange har sår og ar forårsaget af at gnubbe sig op af de bitte små bure, som kun lige er store nok til at en bjørn kan være deri og uden mulighed for at dyret kan stå oprejst. 

Burene er løftet over gulvet, så bjørnen er tvunget til at ligge presset ned mod burets metalgitter. Ved nogle siver en konstant strøm af galde fra deres maver, hvor et åbent sår tillader, at der kan indsættes et rør eller et stykke metal for at "tappe" galden.

Bjørnene, hvis næringsfattige foder består af most majs med æbler, tomater og sukker, bliver tappet for galde to gange dagligt i løbet af fodringen. Tapningen er en pinefuld proces. Ofte jamrer bjørnene og hamrer deres hoveder ind mod burets væg, mens andre gnaver i deres poter for at udholde smerterne.

Dødeligheden på farmene er høj. Den ligger på mellem 60-80% under og umiddelbart efter de "kirurgiske" indgreb. De dyr, som overlever den proces, lever højst 10 år, hvilket er en tredjedel af dyrets leveår i naturen. Dødeligheden er også stor blandt unger født på farmene. Hunnerne æder ofte deres eget afkom.

Bjørneunger fjernes fra deres mødre så tidligt som tre månedersalderen for at blive optrænet til at udføre tricks. De går på line og tvinges til at "bokse", som underholdning for besøgende på farmene.

Når ungerne er omtrent tre år gamle bliver de lukket ind i bitte små bure og tapningen af deres galde begynder. Nogle bjørne stopper med at producere galde kun få år gamle, hvorefter de har udlevet deres brugsværdi. De efterlades derefter til døden eller bliver slået ihjel for deres poter og galdeblærer. En enkelt bjørnepote kan sælges for flere hundrede dollars - næsten en helårsindtægt for gennemsnitsarbejderen i Kina.

I de senere år har der været en dramatisk forøgelse i produktionen af bjørnegaldeprodukter. Den enorme produktion har lagt frugten til et marked, som består af en hel række nye artikler, der ligger langt fra formlen for traditionel kinesisk medicin. I dag er galde ingrediens i shampoo, vin, øjendråber og alle mulige forskellige salver. Vin med bjørnegalde blev i 1999 givet som gaver til passagerer på indenrigs flyruter i Kina.

Gitte Knudsen, Leder WSPA Danmark, siger: "Det er yderst vigtigt, at Kina ikke får medhold af CITES til at legalisere handel med bjørneprodukter. Et sådant medhold vil betyde at de asiatiske bjørnebestande indenfor få år vil være udryddet. Vi må forhindre de forfærdelige lidelser dyrene påføres på farmene samt beskytte de vilde arter." 

Fakta om bjørne i Kina 

  • Det anslås, at mere end 7000 bjørne holdes på de 247 officielle bjørnefarme i Kina. Det rigtige antal er dog højst sandsynligt større.
  • Bestanden af vilde bjørne i Kina anslås til at være færre end 20.000 individer (IUCN - International Union for the Conservation of Nature and Natural Resources) eller 60.000 individer (Kinas Miljøministerie). 
  • Ved en international konference om international handel med bjørneprodukter afholdt i Seoul sidste år, afslørede kinesiske embedsmænd deres intentioner om at forsøge at få CITES (The Convention on the International Trade in Endangerede Species of Wild Fauna and Flora) tilladelse til at handle internationalt med bjørnegaldeprodukter.
  • Bjørnearter i Asien er beskytet af konventionen, så næsten alle former for international handel med dyret, dele af dyret eller produkter fremstillet af dyret.
Bjørnegalde er et fuldstændigt unødvendigt produkt. Der er mindst 75 alternativer i form af urter, herudover er der også syntetiske alternativer.

Handel med elefantkød truer artens overlevelse

Elefantkød er blevet det "nye elfenben". Den hurtigt voksende kommercialisering af handel med kød fra vilde dyr, også kendt som "bushmeat", er nu den største trussel mod overlevelsen af utallige dyrearter i Central- og Vestafrika, heriblandt menneskeaber.

En WSPAs rapport: "Bushmeat - Africa's Conservation Crisis", undersøger den nære sammenhæng mellem den illegale handel med bushmeat og tømmerindustrien, og afslører hvordan europæisk udviklingshjælp har medvirket til en forværrelse af krisen. Rapporten fokuserer også på, hvordan jagten på elefantkød er blevet endnu mere lukrativt end elfenbenssmugling i visse områder af Afrika. Hundredvis af kilo elefantkød handles illegalt over grænsen mellem den Centralafrikanske Republik og Congo.

Det anslås, at der dagligt dræbes adskillige elefanter for deres kød og elfenben i området omkring Congo. Kødet er mere værd end elfenben. Elefantkød sælges typisk for omkring $60 per 100 kg, mens elfenben giver omkring $19 per kg.; vægten taget i betragtning så er den fulde værdi af elefantkød adskillige gange større end værdien af elfenben. Kun kød fra snablen og benene bruges, resten er affald.

Hvis det internationale samfund ikke reagerer voldsomt og omfattende på bushmeat krisen, vil de fleste middelstore og store pattedyr samt mange fugle og krybdyr uddø i disse områder indenfor de næste 10 til 20 år." 

Internationale hjælpeorganisationer spiller også en rolle i krisen. De støtter projekter til udbygning af veje til brug for tømmerindustrien og andre "udviklings" projekter, som letter adgangen til skovene. Udviklingen skader de indfødte befolkninger og ødelægger det vilde dyreliv samt dets leveområder.

Det er tragikomisk, at EU og Verdensbanken fortsætter med at introducere naturbevarelsesprojekter samtidig med at de økonomisk støtter projekter, som har vist sig at have en ugunstig indvirkning på skove, vilde dyrearter, indfødte befolkninger og andre lokalsamfund.

Fra lokalregeringernes side har reaktionen på krisen været langsom og aftalte politiske forpligtigelser er, pga. manglende politisk vilje og økonomiske ressourcer, ikke blevet udført i praksis. Korruption er almindelig på alle politiske niveauer i Vest- og Centralafrika, hvilket underminerer ethvert forsøg på at håndhæve lovgivningen. 
Læs evt. rapporten på Internettet. 

Japanske bjørneparker er ren dyremishandling

I en rapport fra årsskiftet fra WSPA fordømmes de middelalderlige forhold, hvorunder tusindvis af bjørne holdes indespærrede under i Japans otte bjørne parker. Rapporten, "Japanese bear parks", er baseret på undersøgelser foretaget af over en toårig periode. Den afslører de chokerende forhold bjørne holdes under. Dagligt udsættes de for voldsom sammenstuvning samt beskidte forhold.

Dusinvis af bjørne er sammen stuvet i nøgne cement grotter. De er sultne det meste af dagen og plages af mængder af besøgende, som driller dem med at kaste "bjørne-kiks" ned til dyrene for at se dem kæmpe om foderet. Bjørnenes sår, som er en uundgåelig følge af kampene, bliver ofte ikke behandlet. Mange bjørne udviser unormal adfærd i form af stereotypier - rokken frem og tilbage, konstant i flere timer.

De mange hanner og hunner holdes i samme anlæg, hvilket fører til aggression og indavl. Ungerne fødes i grotter, som allerede er overfyldt, og hvor de risikerer at bliver dræbt og spist af de voksne bjørne. Nogle bliver fjernet fra deres mor, når de kun er få uger gamle. Formålet er enten at sælge dem som kæledyr eller at lænke dem i specielle "kæleanlæg" som turist attraktioner. Dyrene udsættes for ekstrem stress og lidelser. I naturen forbliver ungen sammen med sin mor indtil to eller tre års alderen. 

I tre parker, Noboribetsu, Aso og Okuhida tvinges unger til at foretage bizarre cirkustricks, som at gå på hænder eller at køre på cykel. Indlæringen af disse tricks foregår ved at indgyde frygt og at afstraffe ungerne.

WSPA og den japanske medlemsorganisation ALIVE vil i undervisningsmateriale vil informere den Japanske befolkning om bjørnes naturlige miljø, adfærd og nødvendigheden af beskyttelse af arterne. Undervisning og oplysning er essentiel for at ændre befolkningens opfattelse og opfordre den til at forlange, at bjørnene returneres til et naturligt miljø.


Tilbage til oversigten