Vandmand, Øregople

Vandmand, Øregople
Latinsk navn: Aurelia aurita

Udbredelse
Der findes et hav af forskellige typer vandmænd. Den mest almindelige i danske farvande er Øregoplen, Aurelia aurita. Vandmænd ses i alle verdenshavene og varierer meget i størrelse og typer.
Øregoplen findes sommeren igennem i alle danske farvande, helt ind i Østersøen. Den er meget almindelig ved Bornholm. Man finder den tit strandet på lavt vand og i vandpytter mellem sten ved ebbe.

Facts
Øregoplen bliver ca. 25 cm i diameter. Formen er oftest klokke- eller tallerkenformet. Den bevæger sig med rytmiske bevægelser og lange tentakler slæbende efter sig. Den geléagtige konsistens skyldes et stort vand indhold. Midt på klokkens underside hænger der en slags forlængelse, der hedder manubrium, der bærer en mund med fire mundvige. Hos de typiske vandmænd, som Øregoplen, fører munden ind til en central hulhed ud for hvilken, der findes 4 mavesække.

Levevis
Den lever kun af småorganismer, f.eks. encellede dyr og krebsdyr. De bliver hængende på undersidens slim og bliver ført ind i munden af fimrehår. Øregoplen har nematocyster som andre vandmænd, hvilket betyder at man ikke skal kaste vandmænd i hovedet på hinanden. Normalt har Øregoplens nemocysterne svært ved at trænge igennem vores hud, men huden omkring øjnene er tynd og der kan det lade sig gøre. Øregoplen er særkønnede. Dens kønsorganer er øreformede. På hunnen er de røde eller violette, men hvide på hannerne. De formerer sig om sommeren, hvor hunnens mundarme bliver helt brune af de små planula-larver. Larverne sætter sig senere fast på sten, muslingeskaller eller alger på lavt vand, hvor de vokser sig til små polypper. Meget tidligt på foråret begynder polypperne at afsnøre meduser, der er ca. 2 mm i diameter. Efter en måned har de en diameter på ca. 1 cm. 3 måneder gamle er de voksne og kønsmodne. Alle Øregopler dør hen ad efteråret kun 4-5 måneder gamle.

Klasse: Scyphozoa (Storgopler)
Familie: Cnidaria
Slægt: Aurelia

Tilbage til oversigten