Stor museøre

Stor museøre
Latinsk navn: Myotis myotis

Udbredelse
Findes ikke i Danmark, men derimod i det meste af Europa dog ikke i Nordengland og Irland. Mod øst til Iran, Afghanistan, Nord- og Vestkina. Dens tilholdssteder er i lyse skove, parker og krat, i bebyggede egne. Har sommerbolig i hule træer, grotter og redekasser. Vinterbolig i grotter, klippehuler, miner og kældre. Den findes i bjerge op til 1700 m

Facts
Den har flyvehud mellem krop, forlemmer, fingre, ben og hale. Halespids, fødder og tommelklo er fri for flyvehud. Den har 5/5 fingre og tæer, 2 pattevorter. Øjnene er meget små. Ørerne er store og elliptiske, med 7-8 tværfolder og med et langt smalt ørelåg. Flyvehuden er røggrå og ryggen er gråbrun. Ungerne er grå. Dens længde er 6,5-8 cm, hale 5-6, underarmslængde 5,5-7 cm og den vejer 15-46 gram.

Levevis
Natdyr der begynder sin jagt i skumringen. Den flyver i en højde på 5-8 m., langsomt og lige frem. Den kan flyve i 4-5 timer ad gangen. Undertiden er den på træk mellem sommer og vinter opholdssteder. Stor museøre, går i dvale både alene og i grupper. Under dvalen opholder den sig i murrevner, under hvælvinger og på vægge. Dens lyde består af skrig og piben, hvis de er samlet i flok. Parringstiden er fra efterår til forår, afbrudt af vinterdvalen. Hvis den bliver befrugtet om efteråret, oplagrer hunnen sæden. Drægtighedstid er 60-70 dage. Den føder en blind unge, meget sjældent to. Ungen klynger sig fast til moderens pels for at die. Når hunnen skal ud at jage, efterlader den sin unge i en såkaldt barselsstue, der er et samlingssted for drægtige hunner. Efter en uge, åbner ungen sine øjne. Den er flyvefærdig efter 3-4 uger og kan klare sig selv efter 6 uger. Den er kønsmoden efter et år. Stor museøre kan blive op til 20 år gammel

Klasse: Mammalia
Orden: Chiroptera
Underorden: Microchiroptera:
Familie: Vespertilionidae

Tilbage til oversigten