Stenbuk

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Stenbuk
Latinsk navn: Capra ibex

Udbredelse
Lever i Alperne, Kaukasus, i de afghanske og centralasiatiske bjerge. Mod sydøst i Karakorum og Gangesfloden i Himalaya. Nordøstafrika, sydvestarabien og Sinaihalvøen. Stenbukken holder til i høje bjergområder, mellem trægrænsen og den evige sne. Om vinteren på stejle sydskråninger og om foråret i varmere dalstrøg.

Facts
Stenbukken har samme skikkelse og størrelse som en ged, dog mere tætbygget. Øjnene er store og brune, ørerne små og spidse. På hannen er hornene store, buede og med tygge fremspring på den brede overkant. På hunnen er hornene korte og smalle. Den har 4/4 tæer, hvor den store klov er bøjelig, den bageste ret lille. 2 pattevorter. Hannen har en brunstkirtel, der sidder bag hornene, som de i brunsttiden bruger til at afmærke territorium.

Levevis
Mest aktiv om dagen og ved lyse nætter. Stenbukken har en langsom gangart. Kan også bevæge sig i galop. Klatre meget rundt på skråninger. Lever i flok, dog adskilt i køn uden for brunsttiden, hvor ældre hanner er ét sted og hunner og unger et andet sted. Brunsttiden er i januar. Stenbukken går drægtig i 21-23 uger. Yngler i juni. Den føder unger der straks kan se og bevæge sig. Stenbukken er afvænnet efter ½ år, hvor den klarer sig selv. Kønsmoden efter 1½-2½ år. Bliver 12-15 år gamle. Føden består af græs, urter og mos. Ved fare udstøder den et advarende fløjt.

  • Klasse: Mammalia

  • Orden: Artiodactyla
    Underorden: Ruminantia (Drøvtyggere)

  • Familie: Bovidae (Skedehornede drøvtyggere)



Tilbage til oversigten