Stenbider

Stenbider
Latinsk navn: Cyclopterus lumpus

Udbredelse
Stenbideren findes langs Europas kyster samt vestlige del af Atlanterhavet.

Facts
Stenbideren er let genkendelig på sin runde krop, det tykke skælløse skind og de syv rækker af benknuder på siderne og bugen. Den forreste rygfinne er dækket af en tyk kam af benknuder, som er størst på hunnen.
Hannen har rødbrune farver, hunnens er blågrønne.
Den normale maximale størrelse og vægt er omkring 60 cm og 5,5 kg.
Stenbiderens kød er løst og fedtholdigt og smager bedst røget. Rognen er en af forårets delikatesser.

Levevis
Stenbider foretrækker – som navnet fortæller – stenet bund, normalt i dybder fra 50 til 150 meter.
I det tidligste forår svømmer stenbideren til lavt vand, hvor de 200.000 rødgule æg gydes. Senere bliver farven grønlig.
Hannen vogter æggene indtil de klækkes. Hvis æggene spredes, f.eks. på grund af oprørt vand, prøver hannen at få dem samlet igen. Efter nogle uger klækkes æggene, og hannen søger straks væk fra kysten.
Stenbideren lever af gopler, krebsdyr og fiskeyngel.

Klasse: Pisces (Benfisk)
Orden: Scorpaeniformes (Stenbider)
Familie: Cyclopteridae

Tilbage til oversigten