Sika

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Sika
Latinsk navn: Cervus nippon

Udbredelse
Sikaen lever i Østasien, Nordvietnam, Japan. Den er indført i følgende lande. Danmark, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Polen, det tidligere Sovjetunionen, Madagascar, Australien og New Zealand.
Dens tilholdssteder er i parker, skove, i små bjerge og på sletter.

Facts
Sikaen minder meget om dådyret. Dog er den som regel lidt mindre. Dens sommer pels er kastanjebrun på oversiden med sorte striber og hvidgule pletter. Bugen, halen og spejlet er hvidt. Vinterpelsen har ingen pletter og er mørk gråbrun. På gamle hanner er den ofte sortbrun. Ungerne er rødbrune, med mange hvide pletter. Øjnene er store og brune, snuden sort, ørerne lange og spidse. Den har 4/4 tæer. 4 pattevorter. Kun hannen får gevir. I april måned begynder det at blive dannet. Dyret befrier sig for basten, i august og det fælles i marts. Sikaens længde er 125 -145 cm., halen er 12 - 13 cm., højden 80 -90 cm. og vægten 25 - 80 kg.

Levevis
Som regel aktiv hele dagen lige fra morgen til aften. Brunsttiden er fra september til december og som regel fra midten af maj til begyndelsen af juni. Den går drægtig i 7 ½ - 8 mdr. Yngeltiden er som regel i juni. Den føder som regel kun 1 unge, der straks kan bevæge sig. Dietiden er 3 - 4 mdr. Sikaen er kønsmoden efter 1½ år. Levetiden er max. 10 -12 år. Sikaens føde består af græs, grøntsager, svampe, knopper og blade. Ved fare stamper sikaen med forbenene og udstøder høje fløjtende skrig. Ved brunst udstøder hannen høje fløjtende lyde, der stiger og falder. Kalvens lyd minder om en gøen.

  • Klasse: Mammalia

  • Orden: Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
    Underorden: Ruminantia (Drøvtyggere)

  • Familie: Cervidae (Hjortefamilien)



Tilbage til oversigten