Sandart
UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS
Sandart
Latinsk navn: Stizostedion lucioperca
Udbredelse
Sandarten er almindelig i Mellemeuropa og det vestlige Asien samt indført til England og det sydlige Skandinavien.
Facts
Sandarten ligner en krydsning mellem en aborre og en gedde. Kroppen er slankere end aborrens. Som noget specielt har sandarten nogle enorme hugtænder mellem de mange små tænder. Kroppens farve er grønlig, og ryggen er mørkere end siderne. Bugen er lysegrå. Desuden har der 7 til 10 mørke tværbånd fra ryggen og end over siderne.
Sandartens store øjne minder meget om kattens. Hannen adskiller sig fra hunnen ved at have en højere pande og et knapt så rundt hoved.
Sandarten kan blive op til 130 cm og veje 15-18 kg.
Kødet er af god kvalitet – hvidt, fast, mildt og sødligt.
Levevis
Sandarten er en ferskvandsfisk, men kan dog leve i have med lavt saltindhold.
Den gyder i april og maj, hvor vandtemperaturen ligger mellem 12 og 15 grader. Hannen bliver kønsmoden i 2-4 års alderen og hunnen først i 3-5 års alderen.
Hunnen gyder op til 200.000 æg på 1 til 3 meters dybde.
Sandarten æder alle slags små fisk, den kan komme i nærheden af. Den angriber byttet fra siden, slynger sit hoved fra side til side som krokodillen, for derefter at sluge byttet helt.
-
Klasse: Pisces (Benfisk)
-
Oden: Perciformes (Aborrefisk)
-
Familie: Percidae
Tilbage til oversigten