Rotte
Pasning
Rottens bur
Buret til rotten skal være rimeligt stort, da rotten er meget aktiv. Der skal være plads til, at rotten kan boltre sig. Buret skal mindst være 120 cm langt, 80 cm bredt og 65 cm højt. Bunden skal være af plast og overdelen skal være et metalgitter. Der skal være låg på buret! Et bur med flere etager er en god idé. Et indendørs bur i træ, er en dårlig løsning, da træet suger væske og er svært at rengøre. Desuden kan rotten nemt gnave sig igennem buret, hvis den har lyst til det. Rotten har brug for et hus/hule, en drikkeflaske, så der altid er frisk vand, en madskål i f.eks. stentøj, så den ikke vælter, en hule, strøelse til buret, hø, halm og legetøj. Benyt aldrig aviser til at lægge i bunden af buret. Brug heller aldrig savsmuld, da det støver og kan forårsage luftvejsproblemer. Brug i stedet spåner og hø. Der må gerne være hø nok til, at rotten kan putte sig i det og lave en lille hule og gange. Buret bør være udstyret med frugtgrene og stiger, rotten kan klatre i og forskelligt legetøj - også noget, man kan hænge op inde i buret. Man kan f.eks. også bruge nogle små æsker, rotten kan kravle ind og ud af. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Rotten er meget aktiv og nysgerrig, og den elsker udfordringer. Rotten keder sig meget nemt. Det kan være en god idé at flytte rundt i rottens bur og at bytte nogle af tingene i buret ud en gang imellem. Der skal dog altid være drikkeflaske, madskål, hule, strøelse, halm og hø og legetøj i buret. Rotten er renlig og vælger et sted i buret, der er væk fra sovepladsen, til toilet. Man skal være opmærksom på, at der kan gå uorden i rottens toiletsystem, hvis man flytter rundt på indretningen i buret. Buret skal gøres rent minimum én gang om ugen. Toilettet skal gøres rent dagligt. Til rengøring af buret er det en god idé at bruge varmt vand og en lille smule biologisk nedbrydeligt opvaskemiddel.
Buret placeres bedst, hvis det står på et bord i et hjørne. Buret skal ikke stå i direkte sol, men gerne et lyst sted, der er frit for træk. Sørg for at buret står i et rum, hvor der ikke bliver røget. Rygning er rotter ikke glade for.
Pleje
Rotter findes i et utal af farver og med forskellige aftegninger. Man kan f.eks. få en rotte, der er sølvfarvet, eller én, der er mørk pastelblå. Tamme rotter adskiller sig altså væsentligt i farverne fra de vilde rotter. Der findes korthårede, langhårede, krøllede og endda hårløse rotter. Når rotten er krøllet, er selv knurhårene krøllede... Nogle af disse mere forædlede rotter, kan have forskellige defekter og skavanker, på grund af den intense avl med at frembringe specielle typer. Nogle forædlede rotter er ikke lige så robuste som almindelige rotter.
Hvis rotter bliver forkølede kommer der væske ud omkring deres øjne og snude. Denne væske er rød, og kan nemt forveksles med blod, hvad det ikke er.
Rottens tænder vokser hele livet igennem. Man skal holde øje med, at tænderne ikke bliver for lange. Rotten skal have noget at gnave i, så tænder bliver slebet på naturlig vis. Man kan give rotten gulerødder, ben og frugtgrene. Rottens tænder skal være svagt gullige. Er de derimod hvide, er det tegn på underernæring. Kløerne skal man også checke jævnligt. Bliver de for lange, kan man klippe dem med en 3-i-1'er. Klip aldrig i blodårene. Desuden skal man sørge for, at rottens ører er rene.
Rotten bruger sine knurhår, når den bevæger sig rundt i mørket, så de må ikke blive klippet.
Selskabsdyr
Rotten er et flokdyr. Derfor er det bedst at have mindst to rotter sammen. Holder man to rotter sammen, knytter de sig utrolig meget til hinanden, og det kan være meget svært at skille dem ad igen. Ofte kan det ske, at de sultestrejker og bliver virkelig ulykkelige. Ofte har en alene rotte dog en tilbøjelighed til ikke at ville acceptere andre rotter, hvis den ikke har været vænnet til sine artsfæller inden 4-5 måneders alderen. Hvis man skal holde flere rotter sammen, er det derfor bedst, at de bliver sat sammen tidligt. Rotter, der er vant til andre rotter, har som regel ikke store problemer med at acceptere, at familien bliver forøget med endnu en eller flere rotter. Har man flere rotter sammen, bør de have samme køn, med mindre man hurtigt vil have rigtig mange rotter. Små rotteunger kan dø bare få dage gamle, hvis de bliver udsat for stress. Hvis man vælger at få rotteunger, er det en god idé at kontakte Vestsjællands Kæledyrsklub inden, da det kræver, at man sætter sig grundigt ind i tingene.
Hanrotter og hunrotter
Tamme rotter bider sjældent. De er meget venlige, og kan finde på at slikke én. De elsker at putte sig hos én. Hannen er en smule roligere, men ellers er der ikke den store forskel på hanner og hunner.
Sundhedstegn
En sund rotte har klare øjne, den er ren omkring snuden, ørerne og enden. Pelsen (med mindre den er hårløs) skal være blank, tyk og sund at se på, og den skal have et godt tandsæt. Rotten må ikke have diarré eller nyse, og den skal bevæge sig sundt. Rotten skal være i god stand, men må ikke være fed. Det er utrolig vigtigt at sætte sig grundigt ind i rottens pasning og pleje. Det er altid en god idé at kontakte Vestsjællands Kæledyrsklub, der kan være behjælpelig med de spørgsmål, der dukker op. Hvis man vælger at avle på sin rotte, skal man være opmærksom på, at den ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Sådanne sygdomme eller defekter, bliver nemlig nedarvet til ungerne.
 |
Fodring
Foder
Rotten er mere eller mindre altædende. Det er bedst at give rotten foderblanding til mus og rotter - uden for stort proteinindhold - som basiskost. Derved får rotten de nødvendige vitaminer og mineraler. Derudover kan man servere forskellige rester. Det kan både være kogte grøntsager, ris, kartofler, frugt, rester fra middagsbordet m.m. Rotten må ikke få for meget kød, da den kan udvikle allergi, der udmønter sig i små sår på kroppen. Det kan være meget svært at komme allergien til livs.
Rotter drikker ikke så meget, da de optager meget væske fra det, de spiser. Men derfor skal rotten alligevel altid have adgang til frisk vand i en drikkeflaske.
Man kan give rotten gulerødder, ben og frugtgrene, som den kan slibe tænderne på.
Husk altid, at grøntsager helst skal være økologiske. Og hvis man selv plukker frugt, frugtgrene m.m., så sørg for, at det ikke bliver plukket i nærheden af stærkt trafikerede veje, og at det ikke er sprøjtet. Og husk at vaske det. Hos et lille dyr som rotten vil ophobningen af giftstoffer blive meget stor. Fjern altid gamle foderrester inden der fodres på ny, og giv aldrig foder direkte fra køleskabet.
Rotten skal have mad morgen og aften.
Søge efter føde
Det er en god idé at lægge foder rundt omkring i buret, så rotten selv skal lede efter maden. Det kan jo blive lidt kedeligt, hvis det hele altid bliver serveret. Rotten har godt af at bruge noget energi - også på at lede efter føden.
Godbidder
Man kan få brug for godbidder, når man skal træne med sin rotte. Det kan f.eks. være hundekiks (uden farvestoffer, kunstige konserveringsmidler og kunstige tilsætningsstoffer) eller jordnødder.
 |
Facts
Latinsk navn: Rattus norvegicus
Kønsmodenhed: 5-8 ugers alderen Rotter regnes for voksne i 5-6 måneders alderen. Brunstperioden varer mellem 6 og 10 timer.
Drægtighedsperiode: ca. 22 dage.
Antal kuld om året: 3 - 5 kuld. Hunnen kan føde unger hele året.
(Det er dog ikke at foretrække, at rotten får så mange kuld, da det er fysisk krævende for hunnen.)
Antal unger pr. kuld: 10 - 15 unger.
Unger ved fødsel: Nøgne og blinde.
Ungerne skal være minimum 5 uger gamle, før de forlader moderen.
Den ideelle alder for anskaffelse af en rotte er 5 uger.
Gennemsnitlig levealder: 2 - 3 år - kan dog blive op til 5 år.
Gennemsnitlig vægt: Hunner vejer 400 g, og hanner vejer 700 g.
Gennemsnitlig længde uden hale: 25 cm. Halen er fra 15-22 cm lang.
Farver: Ca. 20 forskellige farvevarianter.
Pelslængder: Rotten findes både korthåret, langhåret, krøllet og hårløs.
Rotten er aktiv om natten, men den indretter sig efter omgivelserne.
Rotten er en gnaver.
Mærkning: Rotter bliver ikke mærket. Men i Sverige findes der en rotte database, hvor rotter bliver registrerede. Der er i øjeblikket mere end 14.000 registrerede rotter i databasen.
Stambøger: Ikke i Danmark endnu. Men i bl.a. Sverige findes der rotter med stambøger.
Tilbage til oversigten