Viden
 

Rødmus

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Rødmus
Latinsk navn: Clethrionomys glareolus

Udbredelse
Rødmusen er udbredt i Europa (men ikke i Nordskandinavien og Middelhavslandene) endvidere i Lilleasien. I Danmark er den almindelig næsten overalt.

Facts
Rødmusens pels er rødlig på oversiden, flankerne er grå og bugen hvid. 
Øjnene er små og mørkebrune, ørerne korte og brede, afrundede og tydeligt synlige. Halen er næsten halvt så lang som kroppen.
Rødmusen måler 8-12 cm, halen 3,5-7,5 cm. Den vejer 15-33 gram.

Levevis
Rødmusen holder til i løvskove, i Skandinavien også i nåleskov.
Den er aktiv både dag og nat.
Den graver vidt forgrenede gangsystemer med rede og forrådskammer nede i jorden.
Rødmusen er kønsmoden efter 2,5-3 mdr. og efter en drægtighedsperiode på 18 dage, får den 3-4 kuld om året med 3-5 nøgne, blinde unger.
Ungerne kan se efter 12 dage, dier i 14 dage, og klarer sig selv efter ca. 20 dage.
Rødmusen lever af græs, urter, knopper, frø, orme og små krebsdyr.

  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)

  • Orden: Rodentia (Gnavere)

  • Familie: Cricetidae (Hamsterfamilien)



Tilbage til oversigten