Rådyr

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Rådyr
Latinsk navn: Capreolus capreolus

Udbredelse
Almindelig overalt i Danmark. Lever endvidere i en stor del af Europa. Undtaget er Irland, Island, Øerne i Middelhavet, og Nord Skandinavien. Almindelig i Lilleasien, Nordirak, Nordiran, Sibirien og Ural. Rådyret lever i skovområder, parker, lavland og bjerge op til 3000 m.

Facts
Rådyrets sommerpels er rødbrun, halepartiet hvidgult. Vinterpelsen gråbrun og halepartiet hvidt. Halen er en næsten usynlig stump. Snuden er sort, øjnene store og brune, og ørerne er lange og spidse. Rådyret har 4/4 tæer og 4 pattevorter. Længden er 100-140 cm. Halen er kun 1-2 cm lang. Højden mellem 60-90 cm og vægten svinger mellem 15-50 kg. Lammene er gulbrune med hvidlige pletter.
Hannen bærer gevir, der er kort med en fremad- og en bagudvendt spids på hver "gren". Opsatsen begynder at vise sig i november. Geviret er forsynet med et loddent hudlag, der kaldes for basten. Rådyret befries for basten i april/maj måned. Det gør den ved at gnide geviret op ad træstammer og grene. I oktober måned fældes den.

Levevis
Rådyret er aktivt om morgenen og om aftenen. En flok kan nemt være på op til 100 rådyr. Dog optræder hannen alene om sommeren. Rådyret er en fortræffelig springer og løber. Desuden svømmer den godt. Kønsmoden efter 4-14 mdr. Brunsttiden er i juli/august. Rådyret går drægtig i 7 mdr. Føder som regel mellem 1 og 2 unger. Ungerne kan straks både se og bevæge sig. Dietiden er på ca. 2-3 mdr. Efter 3/4 til 1 år, klarer de sig selv. De unge hunner holder sig hele tiden i nærheden af deres mor.
Føden består af grene, knopper, blade, græs, lav, urter, bær og mos. Rådyret udstøder skarpe lyde, både ved brunst og ved fare. Lydende minder meget om en hunds langtrukne gøen. Hunnerne og lammene piber. Et rådyr bliver ca. 15 år.

  • Klasse: Mammalia

  • Orden: Artiodactyla
    Underorden: Ruminantia (Drøvtyggere)

  • Familie: Cervidae (Hjortefamilien)



Tilbage til oversigten