Papegøjer
Pasning
Vigtige overvejelser
Inden man beslutter sig for at anskaffe sig en papegøje, skal man gøre sig nogle store overvejelser. En papegøje er et meget socialt dyr og vil gerne have en mage. Er den helt alene, vil den meget nemt komme til at kede sig. Det allerbedste er at have en han og en hun - og samtidig tage sig meget af begge. Man skal tage sig af papegøjerne mange timer hver eneste dag. Papegøjer kan blive utrolig tamme, men det kræver arbejde. Er papegøjen tam, har den det bedre i fangenskab, og den er nemmere at omgås, end hvis den ikke er tam. En papegøje laver lyde - og man kan ikke bare bede den tie stille. At holde papegøjer kræver, at man sætter sig grundigt ind i tingene inden. Det er en god idé kontakte Landsorganisationen Danske Fugleforeninger for råd og vejledning. En papegøje kræver en meget stor voliere, hvor der er plads til, at den kan flyve rundt og strække sine vinger. I modsat fald vil den blive deprimeret og frustreret. Et bur er altså ikke stort nok. Størrelsen på volieren kommer an på papegøjens størrelse og hvor mange papegøjer, der er. Dværgpapegøjer bør have en voliere, der mindst er 1 m lang, nymfeparakitter bør have en voliere, der mindst er 3 m lang, amazonpapegøjer bør have en voliere, der mindst er 4 m lang, og en voliere til ara'er skal mindst være 8 m lang.
Volieren
Ligesom en hund skal ud at gå tur hver eneste dag og bruge benene, så skal en papegøje hver dag have motion og bruge vingerne. Et voliere må hellere være for stort end for småt, og det skal altid være firkantet. Har man volieren udendørs skal der være læ, og papegøjen skal kunne komme i ly for regn m.m. Man kan f.eks. bygge et hus eller man kan overdække volieren. Mindre arter som f.eks. dværgpapegøjer skal have en redekasse med tilhørende redemateriale (dun, fjer, kokostrævler, små kviste), hvori de kan overnatte - også i den indendørs voliere. Større papegøjer bruger kun redekasser, når de vil yngle. Papegøjen vil føle sig mere tryg, hvis tre af siderne og loftet er dækket til, så kun forsiden er af metalgitter. Man skal sørge for, at andre dyr ikke kan komme ind til papegøjen og skade den. Den indendørs voliere placeres bedst i et lyst hjørne uden træk. Volieren skal udstyres med siddepinde, så papegøjen har mulighed for at flyve fra pind til pind. Nogle af pindene skal være højt placeret, så papegøjen har mulighed for at sidde højt til vejrs og holde øje. Papegøjer kan bedst lide, hvis de kan betragte det hele - og os - fra oven. Der skal ikke være alt for mange pinde, der skal nemlig også være plads til, at papegøjen kan flyve lange strækninger. Ude i naturen ville papegøjen flyve fra træ til træ. Siddepindene skal være naturgrene, der ikke er sprøjtede, f.eks. fra birke-, pære- og æbletræer. Der skal være et bundlag af f.eks. groft grus, der indeholder værdifulde mineraler og grit, hvilket er godt for papegøjernes fordøjelse. Desuden er det nemt at holde rent. Brug aldrig savsmuld eller sand, da det støver og kan forårsage luftvejsproblemer. Derudover skal der være vand- og foderskål af porcelæn, så de ikke bliver hakket i stykker, "badekar", kalksten og skaller. Vand- og foderskål kan fastgøres i gitteret eller anbringes på volierens bund. Vand- og foderskål samt "badekar" placeres et sted, hvor der ikke er siddepinde lige ovenover, da de ellers hurtigt bliver svinet til af ekskrementer. Man skal sørge for, at papegøjen ikke kan åbne lemmene i volieret eller på anden måde slippe ud og flyve væk. Ofte er det en god idé at lukke lemmene med små karabinhager. Volieret gøres rent minimum en gang om ugen. Vand- og foderskåle samt "badekar" gøres rent dagligt. Til rengøring af volieren er det en god idé at bruge varmt vand og en lille smule biologisk nedbrydeligt opvaskemiddel. Sørg for at den indendørs voliere står i et rum, hvor der ikke bliver røget. Rygning og os er papegøjer ikke glade for.
I tip top stand
Fjerdragten skal holdes i orden, og flere gange dagligt pudser papegøjen sig. Papegøjen kan komme til overalt på kroppen på grund af dens meget bevægelige hals. Indendørs papegøjer kommer ikke i nærheden af vind og vejr og regn, der er med til at holde fjerdragten i tip top stand. I stedet kan man lave lidt kunstigt regnvejr med en blomsterforstøver. Nogle papegøjer synes, det er hyggeligt med et lille regnvejrsbrusebad. Andre synes absolut ikke om det, hvorfor de selvfølgelig heller ikke skal udsættes for det. Udover regnvejr har papegøjen brug for et "badekar" i form af en flad skål med vand, hvor den kan pjaske rundt og bade. Papegøjer må ikke blive kolde, når de er våde, så kan de nemlig blive syge.
Flokdyr
Papegøjer er meget sociale flokdyr og man bør absolut sørge for, at papegøjen har en mage. For de fleste papegøjerarter gælder det, at man ikke kan sætte mere end ét par i samme voliere. Det afhænger af arten. Dværgpapegøjer kan man dog godt holde i en flok - der skal dog bare være plads nok i volieren. Jo flere papegøjer, jo mere plads. Man skal være opmærksom på, at hanner og hunner ser ens ud hos nogle arter. Hos andre arter er det derimod meget nemt at skelne mellem en han og en hun, da der er forskel på størrelsen og på fjerdragten.
Sundhedstegn
En sund papegøje har klare øjne, den er ren omkring øjnene, næbbet og enden (gatåbningen). Fjerdragten er flot og glansfuld, og fjerene lægger tæt ind til kroppen. De må ikke være oppustede. Næbbet må ikke have misdannelser. Papegøjen skal være i god stand - den må ikke være udmagret. Vær opmærksom på, at papegøjer kan blive angrebet af parasitter, og i meget sjældne tilfælde, af papegøjesyge. Papegøjesyge kan overføres til mennesker. Det er altid en god idé at kontakte Landsorganisationen Danske Fugleforeninger, der kan være behjælpelig med de spørgsmål, der dukker op. Hvis man vælger at avle på sin papegøje, skal man være opmærksom på, at den ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Dette kan f.eks. være fjerplukning eller næbproblemer. Sådanne sygdomme eller defekter, bliver nemlig nedarvet til ungerne.
 |
Fodring
Foder
Papegøjen skal have en frøblanding af en god kvalitet, der passer til netop dén type papegøje, man har. Derudover skal den have grøntfoder og frugt dagligt. Jo mere alsidig kosten er, jo bedre er det for papegøjen. Grøntfoder kan f.eks. være mælkebøtteblade, salat, gulerødder, agurker, salat og bær. Nogle papegøjer sætter pris på forskellige insekter, f.eks. melorme, fluer og fårekyllinger. Man kan købe insekter hos dyrehandleren, eller man kan fange dem selv. Papegøjer i udendørs et voliere fanger ofte selv insekter. Papegøjen skal have vitamin- og mineraltilskud en gang om ugen.
Økologi
Husk altid, at grøntfoder helst skal være økologisk. Og hvis man selv plukker mælkebøtteblade, grene m.m., så sørg for, at det ikke bliver plukket i nærheden af stærkt trafikerede veje, og at det ikke er sprøjtet. Og husk at vaske det. Hos både små og store papegøjer vil ophobningen af giftstoffer blive meget stor.
Godbidder
Som godbidder kan man bruge jordnødder, andre nødder eller et stykke frugt m.m., som papegøjen holder specielt meget af.
 |
Facts
Latinsk navn: Psittaciformes (papegøje-familien)
Kønsmodenhed: Ved 10-12 måneders alderen er mindre papegøjearter, som f.eks. dværgpapegøjerne, på udkig efter deres mage. Større arter som f.eks. grå jaco og amazonpapegøjer venter til de er 3-4 år gamle.
Gennemsnitlig rugetid: 24 dage.
Antal kuld om året: 1-2 kuld.
Antal æg pr. kuld: 4-7 æg.
Unger ved klækning: Nøgne og blinde. Ungerne kommer ud af ægget ved hjælp af en ægtand, der sidder forrest på næbbet.
Ungerne forlader reden, når de er 5-9 uger gamle.
Den ideelle alder for anskaffelse af en papegøje er 4-8 måneder, hvis man vil gøre papegøjen tam.
Gennemsnitlig levealder: 50 år - men nogle kan dog blive op til 100 år gamle.
Gennemsnitlig vægt: 1 kg - papegøjer vejer fra 50 g - 1,5 kg.
Gennemsnitlig længde: Der findes papegøjer på 8 cm, og der findes papegøjer på ca. 1 m.
Arter: Der findes ca. 350 papegøjer arter.
Farver: Papegøjer findes i mange forskellige farver.
Papegøjer er aktive tidligt om morgenen og om eftermiddagen.
Papegøjer er plante- og insektædende.
Mærkning: Mange papegøjer bliver ringmærket. Myndighederne (Skov- og Naturstyrelsen) stiller krav om mærkning for de mest sjældne arters vedkommende. Er papegøjen ringmærket, skal man holde øje med, at ringen ikke begynder at lukke for blodomløbet.
Stambøger: Nej.
Se ny bog om gråpapegøjer
Tilbage til oversigten