Muldvarp
UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS
Muldvarp
Latinsk navn: Talpe europaea
Udbredelse
Muldvarpens udbredelsesområde strækker sig fra det sydlige Skandinavien til det nordlige Spanien og Italien og Østpå til Sibirien.
Facts
Muldvarpen er et sort, blankt dyr med meget store forpoter, der vender ud til siden som brede skovle. Forpoterne har nogle lange flade negle, der er fortrinlige til at grave med.
Snuden er lang, bevægelig, sparsomt dækket med hår og lyserød på spidsen. Øjnene er meget små og som regel skjult i pelsen.
Den måler 12-16 cm, og vejer 80-125 gram. Hannerne er større end hunnerne.
Muldvarpen lever under jorden i et selvgravet system af gange, den løsgravede jord skydes op som muldskud.
Levevis
Muldvarpen er kønsmoden efter 1 år. Efter en drægtighedsperiode på ca. 4 uger, fødes hvert år et kuld 3-7 nøgne, blinde unger. Kan se efter 3 uger, og efter ca. 5 uger er de afvænnede og kan klare sig selv.
Muldvarpen lever af insekter, regnorme, tusindben og snegle.
-
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
-
Orden: Insectivora (Insektædere)
-
Familie: Talpidae (Muldvarpe)
Tilbage til oversigten