Marsvin
PASNING OG PLEJE · FODRING · FACTS
Pasning
Hjemme bedst
Det er utrolig vigtigt, at der er god plads i marsvineburet. Et bur til ét marsvin bør mindst være 100 cm langt, 50 cm bredt og 40 cm højt. Bunden skal være af hård plast og overdelen skal være et metalgitter. Sørg for, at plasticdelen ikke er for lav, da strøelsen ellers vil falde ud af buret. Bure i træ er en dårlig løsning, da de suger vand og er svære at gøre rene. Buret skal udstyres med en madskål, f.eks. af stentøj, så den ikke vælter, en drikkeflaske, så der altid er rent vand, en hule (min. 30x30 cm og gerne i ubehandlet fyrretræ), hø, halm og strøelse i bunden. Marsvinet sætter pris på, at der er hø i buret, som kan spises, og som det kan gemme sig i, hvis det pludselig bliver forskrækket. En stor tot hø i buret, er derfor en god idé. Man kan også få en høhæk, der kan bruges til græs, mælkebøtteblade og hø m.m. Nogle mener, det er en fordel med en høhæk, (dog ikke til langhårede marsvin - se afsnittet "korthåret eller langhåret"), da man kan komme ud for, at marsvinet ikke gider spise den mad, den har trådt rundt i. Men ofte kan det være en fordel for marsvinet, hvis det selv skal lede efter foderet, der er spredt rundt i buret. Brug aldrig aviser i bunden af buret. Marsvinet har bedre af at gå på et blødere underlag. Brug heller aldrig savsmuld, da det støver og kan forårsage luftvejsproblemer. Brug spåner i stedet. Buret skal minimum gøres rent en gang om ugen. Toilettet skal renses dagligt. Til rengøring af buret er det en god idé at bruge varmt vand og en lille smule biologisk nedbrydeligt opvaskemiddel. Placér buret et sted uden træk. Den bedste plads er på et bord i et hjørne, gerne et lyst sted. Marsvinet skal have mulighed for at gå ind i skyggen, hvis buret står i sollys. Sørg også for, at buret står i et rum, hvor der ikke bliver røget. Rygning er marsvin ikke glade for.
Kløer og tænder
Marsvinet er aktivt om morgenen, om aftenen, og når der er aktivitet i hjemmet. Knurhårene bruger marsvinet, når det bevæger sig rundt i mørket. Så lad være med at klippe knurhårene. Det går jo ikke, at marsvinet ikke kan finde rundt i mørket. Men derimod skal kløerne klippes, da de ikke bliver slidt på naturlig vis. Dette kan dyrlægen ordne, eller hvis man selv har mod på det, kan en 3-i-1'er bruges. Klip altid kun spidsen af neglen. Klip aldrig i blodårene. Marsvinet har 4 tæer på forpoterne men kun 3 på bagpoterne. Deres kløer er meget skarpe.
Tænderne, der vokser hele livet, skal også plejes. Man skal holde øje med, at de ikke bliver for lange. Tænderne skal slibes på naturlig vis, så marsvinet skal have gulerødder, frugtgrene og birkegrene at gnave i.
Selskabsdyr
Marsvinet er et flokdyr, og kan godt lide selskab. Den allerbedste legekammerat for et marsvin er et andet marsvin, og man kan sagtens have flere marsvin sammen. Man skal være opmærksom på, at hannen lugter kraftigere end hunnen, når han holdes sammen med hunnen. Er hannen ikke i nærheden af en hun, lugter han ikke mere end hunnen gør. Har man hunner og hanner i samme bur, skal man også være opmærksom på, at hunnen allerede kan få unger, når hun er 3 måneder gammel. Det er for tidligt for hunnen at få unger, så dette skal bestemt undgås. Hun skal helst være omkring 6-7 måneder, før hun bliver drægtig første gang. Et marsvin må ikke være førstegangsfødende, hvis hun er over 1 år, da bækkenet ellers vokser sammen omkring 1 års alderen. Når hannen er interesseret i hunnen, kredser han om hende, han brummer og han strinter på hende. Vil man have unger, er der mange ting at sætte sig ind, og derfor bør man henvende sig til Dansk Marsvine Klub. Man kan sagtens have to hunner eller to hanner sammen i et bur. Hannerne kræver et større bur end hunnerne, da de ofte spiller lidt med musklerne. Hvis hunnerne slås indbyrdes, skal de have mere plads. Når man sætter dyr sammen, der ikke har været sammen før, skal man holde øje med dem. Hvis man f.eks. sætter to hanner sammen, og de bliver ved med at slås i timevis, er det nødvendigt at få dem kastreret. Dette gøres fra 6 måneders alderen. Der er ikke den store forskel på, om man vælger en hun eller en han. Hannen bliver dog en smule større end hunnen.
Korthåret eller langhåret
Man bør mindst bruge 1 time dagligt på sit marsvin. Det elsker at blive kælet med. Det kan også godt lide at blive børstet. Det er nødvendigt at børste de langhårede marsvin hver eneste dag, så pelsen ikke filtrer. De langhårede marsvin kræver utrolig meget pelspleje. Langhårede marsvin reder man med en kam med lange tænder. Rosettemarsvin kan man både rede med en kam og en børste. De glathårede marsvin, er de mest almindelige. Til dem skal man bruge en gummistrigle. Har man et langhåret marsvin, skal man ikke købe en høhæk til buret, da pelsen kan filtre sig ind i høhækken. I stedet kan man eventuelt bundte høet.
Sundhedstegn
Et sundt marsvin har klare øjne, det er rent omkring snuden, ørerne og enden. Pelsen skal være blank, tyk og sund at se på. Det skal være i god stand, men må ikke være tykt. Marsvinet må ikke have diarré eller nyse, det skal bevæge sig sundt og livligt, og tandsættet skal være i orden. Marsvinet trækker normalt vejret ganske hurtigt.
Det er utrolig vigtigt at sætte sig grundigt ind i marsvinets pasning og pleje. Det er altid en god idé at kontakte Dansk Marsvine Klub, der kan være behjælpelig med de spørgsmål, der dukker op. Hvis man vælger at avle på sit marsvin, skal man være opmærksom på, at det ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Sådanne sygdomme eller defekter, bliver nemlig nedarvet til ungerne.
 |
Fodring
Søge efter føde
Marsvinet er vegetar. Når marsvinet spiser, holder det fast i føden ved at holde føden ned mod jorden med forbenene. Det er en god idé at lægge grøntfoderet rundt omkring, så marsvinet selv skal lede efter maden. Det kan jo blive lidt kedeligt, hvis det hele altid bliver serveret. Marsvinet har godt af at bruge noget energi - også på at lede efter føden.
Foder og mineraler
Det er altid vigtigt, at marsvinet får et godt foder, så det kan leve et sundt, godt og langt liv.
Hvis marsvinet ikke får nok C-vitaminer, kan det få skørbug, der ofte medfører døden. Sørg derfor for, at marsvinet får rigeligt med C-vitaminer gennem fodret. Det er meget vigtigt med et godt grøntfoder.
Det kan f.eks. være kløver, mælkebøtter, græs, hvidkål, grønkål, rå rødbeder og bredbladet persille (5 g bredbladet persille dækker det daglige behov for C-vitaminer). Man skal langsomt vænne sit marsvin til at spise kål i større mængder.
Desuden skal marsvinet have hø. Hø holder fordøjelsen i orden, og det kan også bruges til at krybe i skjul under. Marsvinet skal også have marsvinepiller, hvor der både er vitaminer og mineraler i. Brug marsvinepiller og ikke andre foderblandinger, da de ofte er for fede. Marsvinet må ikke blive for tykt.
Marsvinet har også behov for noget, den kan slibe sine tænder på. Dette kan gulerødder, frugtgrene og birkegrene bruges til. Gulerødder er også gode, som godbidder sammen med agurk, salat og frugt. Dette må dog ikke bruges som decideret foder. Indholdet af C-vitamin er ikke stort nok. Marsvinet skal simpelthen spise for store mængder for at få C-vitamin behovet dækket. Vær opmærksom på at frugtsaft kan give læbesvamp, og at citrusfrugter skal undgås, da de skader tandemaljen. Fjern altid gamle madrester inden der fodres på ny. Giv aldrig foder direkte fra køleskabet. Marsvinet fodres dagligt.
Selvom marsvinet ikke drikker så meget, skal det altid have adgang til frisk vand.
Husk altid, at grøntfoder helst skal være økologisk. Hvis man selv plukker græs, frugtgrene og birkegrene m.m., så sørg for, at det ikke bliver plukket i nærheden af stærkt trafikerede veje, og at det ikke er sprøjtet. Og husk at vaske det. Hos et lille dyr som marsvinet vil ophobningen af giftstoffer blive meget stor. Hø må ikke være muggent eller støve. Det kan nemlig være giftigt for marsvinet.
Det er en god idé at have en saltsten i buret, som marsvinet kan bruge, hvis det har lyst. Køb en saltsten uden farvestoffer.
 |
Facts
Latinsk navn: Cavia porcellus.
Kønsmodenhed: 30-60 dage. Hunnen kan føde unger fra 3 måneders alderen. (Det anbefales dog ikke. Hunnen bør være 6-7 måneder gammel.)
Drægtighedsperiode: ca. 68 dage.
Antal kuld pr. år: 4-5. Marsvinet kan føde unger hele året.
(Det er dog ikke at foretrække, at marsvinet får så mange kuld, da det er fysisk krævende for hunnen.)
Antal unger pr. kuld: 1-6 unger (gennemsnit 3-4 unger).
Unger ved fødsel: Ligner de voksne marsvin - de er bare meget mindre.
Ungerne skal være minimum 4 uger gamle og veje 300 gram, før de forlader moderen.
Den ideelle alder for anskaffelse af et marsvin er 6 uger.
Gennemsnitlig levealder: 3-4 år - men kan dog blive op til 8 år.
Gennemsnitlig vægt: 1200 gram.
Gennemsnitlig længde: 29 cm.
Racer: 25 godkendte racer. Derudover mange krydsninger.
Marsvinet er aktivt om dagen.
Marsvinet er vegetar.
Mærkning: Man mærker ikke marsvin.
Stambøger: Ja.
Tilbage til oversigten