Viden
 

Marksmidsmus

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Markspidsmus
Latinsk navn: Crocidura leucodon

Udbredelse
Markspidsmusen findes ikke i Danmark, men i Midt- og Østeuropa, dog ikke på øer. Endvidere findes den i Midtsibirien og Iran. Den bor i menneskeboliger, skovbryn, buskadser, have og lignende og i bjerge op til 1200 m.

Facts
Den har 5/5 tæer. 6 pattevorter. Hvor spidsmusens ører næsten er usynlige, er markspidsmusens ret synlige. Dens tænder er hvide. Halen er udstyret med enkelte følehår. Pelsens overside er mørkebrun, med en tydelig afgrænsning til den lyse underside. Dens længde er mellem 6,5 - 9 cm, halen er mellem 3 - 4 cm og den vejer 6 - 15 gram.

Levevis
Musen er aktiv hele døgnet. Den bygger reder af græs mange forskellige steder, såsom i små pattedyrs gangsystemer, affaldsbunker og i kompost. Dens føde består af friske ådsler, hvirveldyr og hvirvelløse dyr. Den går drægtig i 31 dage. Den føder årligt 2 - 4 kuld, med 3 - 10 unger. Ungerne bliver født nøgne og blinde. Efter 13 dage åbner de øjnene. Efter 16 dage er de afvænnede og efter 21 dage er de på størrelse med deres mor. De er kønsmodne efter 3 - 12 mdr. og bliver max. 1 1/2 år. Dens lyde består af en svag piben eller skarpe hvin.

  • Klasse: Mammalia

  • Orden: Insectivora (insektædere) 

  • Familie: Soricidae



Tilbage til oversigten