Viden
 

Konksnegl

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Konksnegl
Latinsk navn: Buccinum undatum

Udbredelse
Konksnegl er almindelig udbredt i de danske farvande, samt langs kyster i Europa og i Middelhavet.

Facts
Typisk for konksneglens kegleformede sneglehus er de spiralformede ribber, som krydses vinkelret af lyse furer. Farven er lysebrun til sandfarvet. Selve sneglen har en slags ånderør, siphonen, igennem hvilket sneglen kan indånde rent iltet vand. Sneglen er hvid til støvet rosa i farven.
Den normale maximale størrelse er på 11 cm.
Kødet smager udmærket, men har ofte en lidt gummiagtig konsistens, den er en vigtig ingrediens i det franske køkken.

Levevis
Konksneglen lever ned til 1200 meters dybde på sandet eller blandet bund. På trods af det klodsede sneglehus bevæger den sig hurtigt og ubesværet.
Efter parringen finder flere hunner sammen for at lægge deres æg. Æggene lægges i kapsler, som hver indeholder fra 10 til 30 unger.
Konksneglen er i vidt omfang et rovdyr, der lever af orme og muslinger, den er ofte ådselæder, der angriber døende eller døde fisk i fiskenettene.

  • Klasse: Gastropoda (Snegle)

  • Orden: Stenoglossa

  • Familie: Buccinidae



Tilbage til oversigten