Katte

PASNING · FODRING · FACTS

 

Pasning

Ude- eller indekat
Man kan enten lade katten bevæge sig frit rundt i hjemmet og have adgang til det fri, eller man kan holde den i en udendørs løbegård med adgang til hjemmet, som mange opdrættere vælger at gøre. Derved løber katten ikke løber ud på vejen og bliver kørt over, hvad der desværre er skæbnen for mange katte. Nogle vælger at have katten indenfor i huset eller lejligheden hele tiden. Nogle vælger at lufte deres kat i sele og line. Nogle vælger at sætte en kattelem i døren, så katten kan løbe ind og ud, som den har lyst til. Der findes forskellige halsbånd til katte, nogle med refleks, klokker og elastik. Nogle katte føler sig generet af klokken i halsbåndet, og lyden fra klokken gør det vanskeligt for katten at fange dyr. Det er ikke en god idé at give en kat halsbånd på, da katte har det med at krybe ind forskellige steder. De kan meget nemt komme til at sidde fast i en gren eller en busk. Selvom halsbåndet er forsynet med elastik, er det ikke altid, katten kan komme ud af halsbåndet - og den bliver kvalt! Det er en meget bedre idé at få sin kat øremærket, så andre på den måde kan se, det ikke er en hjemløs kat. Hvis katten løber væk, og den bliver fundet, har man mulighed for at finde ejeren gennem øremærket, f.eks. gennem Dansk Katte-Register på internettet (www.dansk-katteregister.dk).
Hvis det kan lade sig gøre, kan man prøve at holde sin udendørs kat indendøre om natten. Det er nemlig dér, de fleste katte bliver kørt over. Selvom katten fra naturens side er aktiv om natten, tilpasser den sig hurtigt familiens døgnrytme. Mange huskatte er meget aktive om dagen.

Kradsetræ og andet tilbehør
Har man udelukkende sin kat indendørs, skal den have et kradsetræ, da katten har behov for at hvæsse kløer. Det er billigere i længden, hvis man køber et kradsetræ, frem for at katten bruger de dyre lædermøbler... Udekatte hvæsser som regel deres kløer på et træ udenfor. I stedet for at købe et kradsetræ, kan man bruge et stykke af en stamme fra et frugttræ, hyldetræ eller birketræ. Derudover skal man investere i en mad- og en vandskål. Skålene skal helst være af stentøj, så de står godt fast, og ikke kører rundt eller vælter, når katten spiser. Man skal have en kattebakke med kattegrus. Kattebakken skal skiftes mindst 1 gang om dagen (brug eventuelt en lille skovl), og vaskes grundigt i varmt vand og biologisk nedbrydeligt rengøringsmiddel mindst en gang om ugen. Er kattebakken beskidt, opfordrer det nemlig katten til at besørge andre steder, da katten er meget renlig. Man skal vænne katten til at bruge bakken. Nogle katte finder hurtigere ud af, at bakken er et toilet end andre. Selvom katten er en udekat, kan det være en fordel at lære katten at bruge en kattebakke. Brugt kattegrus pakkes forsvarligt ind i plasticposer, og hvis man bor i lejlighed med nedfaldsskakt, så lad være med at smide det i nedfaldsskakten, aflever det i stedet i ejendommens container eller lign.

Soveplads
De fleste katte vælger selv deres sovested. Derfor er det ikke altid lige let at overtale katten til at sove i netop den kurv, man gerne vil have, den skal sove i. Katten kan godt lide at krybe i skjul, og derfor er de lukkede kurve med en lille indgang de mest attraktive. Skulle det lykkes at få katten til at bruge en kurv, må kurven ikke stå i træk.
De fleste katte kan godt lide at ligge og sove højt oppe. Det afstresser indekatten, hvis den har en udkigspost, hvor den har udsyn. Det kan f.eks. være en plads - en kattehylde - højt oppe i en bogreol.

Transporttaske
En transportkasse eller -taske er nødvendig, når katten skal transporteres. Transportkassen eller -tasken er stor nok, hvis katten ikke støder hovedet mod toppen, og hvis den kan vende sig i den og ligge bekvemt. Man kan vælge den rigtige størrelse ved at putte katten ind i kassen med hovedet først, for så vil den højst sandsynligt vende sig - hvis der altså er plads nok...

Race- eller huskat
Inden man vælger kat, er det en god idé at overveje, om man "bare" vil have en kælekat, eller om man vil gå på udstilling med sin kat. Vil man gerne udstille sin kat, skal man vælge en racekat med stambog. Vælger man en racekat, har man en god retningslinie for temperament, størrelse og udseende. Det har man derimod ikke, når man vælger en huskat. Nogle katteracer er meget aktive, og andre er lige det modsatte. Nogle racer er store og andre mindre. Og nogle racer kræver mere pelspleje end andre. Der er dog ingen regel uden undtagelse, men man kan sige, at de langhårede katte ofte har et roligt og mildt temperament, hvorimod de korthårede katte er mere livlige.
En kælekat kan være en hvilken som helst kat. En almindelig huskat er væsentlig billigere end en racekat. Huskattene er ikke forædlede som racekattene. Indavlede katte, og katte, der er linieavlede, har store chancer for at blive syge af arvelige sygdomme og defekter. Der er også store chancer for temperamentsproblemer. Man bør undgå at købe sådanne katte. Når man vælger en kat skal man under alle omstændigheder være opmærksom på, at den er sund og rask, og at den ikke er overtypet. (Overtypning er, når avl af dyr er nået ud i ekstremer. Det kan være ekstreme flade næser og små næsebor, der giver dyret problemer med at trække vejret. Det kan være ekstrem tung eller lang pels, der gør det svært for dyret at bevæge sig. Og det kan være ekstrem tyk pels, så dyret hele tiden har det for varmt.)
Det er en god idé at kontakte Inge's Hjemmehjem, Kattens Værn eller én af hovedklubberne under Felis Danica for råd og vejledning.

Pelspleje
Katte findes både korthårede, semilanghårede, meget langhårede og hårløse. De semilanghårede og langhårede katte skal børstes hver eneste dag, hvorimod de korthårede katte sjældent behøver blive børstet. De fleste katte synes dog, det er ganske hyggeligt. Børsten skal ikke være for stiv, og tænderne på kammen, skal helst være afrundede. Katte fælder, så man skal være forbedret på at finde kattehår i både tøj og møbler. Hårene kan fjernes med f.eks. en fugtig klud.

Pleje
Selvom katten selv gør et godt stykke arbejde for at holde sig pæn og ren, skal man også selv gøre lidt. Ørerne og øjnene skal ses efter med jævne mellemrum. Ørerne skal være pæne rene og kan renses med et stykke vat. Killinger og katte kan godt få øremider. Øremider ligner kattegrums. Øjnene skal være klare, og der må ikke være gult puds i øjenkrogen. Hvis der sidder lidt snavs, kan man fugte et stykke vat i lunkent vand, og forsigtigt tørre det væk. Hvis katten er ude, er det nødvendigt med regelmæssige loppekure. "Program vet" eller "Advantage vet" er en udmærket løsning. Katten skal også have regelmæssige ormekure og vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza.

Køb af kat
En huskat kan man f.eks. købe hos Inge's Kattehjem hos Kattens Værn. Sådan en kat koster ofte et par hundrede kroner. En racekat koster ofte flere tusinde. Racekatte køber man hos registrerede opdrættere. Vær opmærksom på, at der ikke findes noget kursus, man skal bestå for at kunne kalde sig opdrætter. Hvis man besøger et sted, hvor man ikke synes, kattene bliver behandlet godt eller har ordentlige forhold, skal man ikke købe kat dér. Tag et andet sted hen.

Neutralisering
Inge's Kattehjem og Kattens Værn råder katteejere til at kastrere eller sterilisere deres katte i 6-8 måneders alderen - specielt, hvis de er udendørs. Det er simpelthen for at undgå, at kattene formerer sig, da der findes utrolig mange hjemløse katte i forvejen.
Fodring af katte i sommerhusområder, er ofte et stort problem, fordi kattene sulter, når ferien er forbi. Der er også flere eksempler på at uønskede katte, bliver lukket ud i sommerhusområderne af deres ejere. Det kan være et kuld killinger, man ikke har købere til. I øvrigt er det ikke sjovt, hvis ens kat pludselig nedkommer med et kuld killinger uden, at man er forberedt - det er ikke altid, man har 6-7 venner, der er indstillet på at skulle have kat!

Hankat eller hunkat
Man skal sikre sig, at den killing eller kat, man køber, er vaccineret og har fået orme- og loppekur. Desuden bør katten være øremærket. Køber man en kat fra Inges Kattehjem eller Kattens Værn er kattene øremærkede. Det er de dog ikke, når man køber en racekat hos en opdrætter. Killinger skal vaccineres i 12 og 16 ugers alderen og derefter en gang årligt. Når man går ud og besøger opdrætteren eller internatet, skal man lægge mærke til, om killingerne og katten er venlige, omgængelige og årvågne - det skal de nemlig være. De må ikke være bange.
Hankatten har et bredere hoved og er kraftige end hunkatten, der er spinklere i det hele taget. Hvis hankatten ikke bliver kastreret, vil den kønsmodne hankat strinte rundt omkring - og det lugter meget slemt. Han vil være umulig i de perioder, hvor der er hunkatte i løbetid i nærheden, bl.a. vil han jamre. En ikke steriliseret hunkat vil støje og tiltrække hankattene, når hun er i løbetid ca. hver 3. uge. Løbetiden varer 5-8 dage. Hunkatte kan få killinger 2-3 gange om året. Er hunkatten vant til at være udenfor, er det meget svært at holde hende indendørs, når hun er i løbetid. Hun vil støje og i det hele taget være umulig. Kommer hun udenfor, vil hankattene slås om hende. Nogle giver deres hunkat P-piller, men det er bestemt ikke at foretrække, da de er årsag til forandringer i livmoderen og er kræftfremkaldende på langt sigt.
Det er altid en god idé at kontakte Inge's Kattehjem, Kattens Værn eller én af hovedklubberne under Felis Danica, hvis man er i tvivl om noget.

Flere katte
Man kan sagtens have flere katte sammen. Nogle katte sætter pris på selskab, andre katte har det bedst alene.

Sundhedstegn
En sund kat har klare øjne, den er ren omkring snuden, ørerne og enden. Den er i god stand, men må ikke være fed. Pelsen skal være blank, tæt og sund at se på (medmindre katten altså er hårløs), og tandsættet skal være i orden. Katten må ikke have diarré eller nyse, den skal bevæge sig sundt og være livlig og interesseret. Det er utrolig vigtigt at sætte sig grundigt ind i kattens pasning og pleje. Det er en god idé at kontakte Inges Kattehjem, Kattens Værn eller hovedklubberne under Felis Danica, der kan være behjælpelig med de spørgsmål, der dukker op.
Hvis man vælger at avle på sin kat, skal man være opmærksom på, at den ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Sådanne sygdomme eller defekter bliver nemlig nedarvet til killingerne.

Fodring

Rigelig væske
Katten er et rovdyr, og de katte, der færdes i naturen, vil fange bl.a. fugle og mus. Middagen til de tamme katte består af dåsemad og tørfoder. Brug et anerkendt foder. Når man får katten hjem, er det en god idé at starte med at give killingen eller den voksne kat det foder, den er vant til at få. Derefter kan man skifte gradvist til eventuelt andet foder. En ung kat skal fodres 2-4 gange om dagen, og en voksen kat 1-2 gange om dagen. Der findes specielt killingefoder til katte, der er i voksealderen. Det er altid en god idé at fjerne rester af dåsemad og tørfoder, så det ikke står fremme. Hvis katten ikke spiser ved måltiderne, er den højst sandsynligt ikke sulten. Lad være med at give den mad med hånden. Man skal dog være opmærksom på, at katten også kan være syg, hvis den ikke spiser noget. Kvalitetsdåsemad og -tørfoder indeholder de vitaminer og mineraler, katten har brug for i de rette mængder. Katten har brug for meget væske, og det kan være en god idé at hælde lunkent vand over tørfoderet. Derved får katten ekstra væske, og maden dufter af mere. Katte bruger deres lugtesans til at undersøge maden, inden den bliver spist, og mad, der dufter, vil ofte være mere interessant. Hvis man vil give katten godbidder, skal det gøres i et meget lille omfang - brug godbidderne, når katten har gjort, hvad den er blevet bedt om. Lad være med at give katten godbidder i flæng.
Både vand- og madskåle skal altid være rene. Der skal altid stå frisk vand fremme til katten. Lad være med at give katten mælk, da det ofte kan forårsage diarré. Vil man give katten noget udover vand, kan man i stedet bruge syrnede mælkeprodukter.

Kattegræs eller potteplanter
Når katten vasker sig, kommer der hår ned i maven, og hårene bliver til små hårbolde, der ligger nede i maven. Katten har brug for græs for at kunne kaste hårboldene op. Man kan få noget specielt kattegræs, man stiller frem til katten. Man kan f.eks. stille kattegræsset på gulvet. De katte, der også færdes udenfor, vil som regel spise græs udenfor. Hvis katten ikke kan komme til græs, kan det meget ofte gå ud over stueplanterne, og nogle stueplanter er giftige! Det kan blive irriterende i længden, hvis hjemmets planter ligner en mishandlet plantage.

Facts

Latinsk navn: Felis catus
Kønsmodenhed: 6-10 måneders alderen.
Drægtighedsperiode: Ca. 9 uger.
Antal kuld pr. år: 3-4 udekatte. 2 kuld racekatte. Hunkatten kan føde killinger hele året.
(Det er dog ikke at foretrække, at katten får så mange kuld, da det er fysisk krævende for hende.)
Antal killinger pr. kuld: 1-8 killinger.
Killinger ved fødsel: Pelsklædte med lukkede øjne.
Killingerne skal være mindst 12 uger gamle, før de forlader moderen.
Den ideelle alder, for anskaffelse af en kat, er 12 uger.
Gennemsnitlig levealder: 13-15 år.
Gennemsnitlig vægt: Man kan få katte der vejer 2,5 kg og katte, der vejer 15 kg, alt afhængig af racen.
Racer: Der findes ca. 50 katteracer.
Pelslængder: Korthåret, semilanghåret, langhåret og hårløs.
Katten er aktiv om natten.
Katten er et rovdyr.
Mærkning: Katten bliver øremærket og registret i Dansk Katte-Register.
Stambøger: Ja.



Tilbage til oversigten