Viden
 

Kamel

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Kamel
Latinsk navn: Bactrianus

Udbredelse
Kamelen findes i Lilleasien, Sydrusland og Syrien, hvor de mest lever i ørkenområder.

Facts
Kamelen kan blive op til 3 meter lang med en højde på ca. 2 meter.
Kamelens farve varierer fra grå til okkergule ørkenfarver
Kamelen har lange ben, halsen lang og buet, små ører og øjnene har lange vipper. Foden består af 2 tæer med hud i mellem. Kort pels
Der findes to slags kameler. En dromedar, der kun har én pukkel, og en kamel, der har to pukler. Kamelens pukler indeholder fedt. Man kan se på en kamel, om den er i god stand på puklerne. Sulter kamelen, så skrumper puklerne. Er kamelen derimod i god huld, har den store og oprejste pukler.
Kamelen er kendt som ørkenens skib, fordi den er så velegnet til at vandre i den tørre ørken. Den har buskede øjenbryn og øjenvipper, der sørger for, at sandet ikke kommer ind i dens øjne. Desuden kan den lukke sine næsebor, så den heller ikke får sand i næsen. Kamelens bøjelige trædepuder, gør det nemt for den at bevæge sig i det bløde sand. 

Levevis
Parringstiden er fra januar - april.
Drægtighedsperioden er 12-13 mdr.
Kamelen føder 1 føl hver andet år
Føllet bevæger sig rundt efter 2-3 timer.
Diegivningen varer 1-2 år
Kamelen kan trave uafbrudt en hel dag. 
Kamelen æder næsten enhver form for tør vegetation, og når der er rigeligt med føde, ophober den fedt i puklen som energireserve
Kamelen kan klare sig i ca. en uge uden vand. Men til gengæld kan den også drikke ca. 140 liter vand på én gang.
Ørkenboerne bruger kamelen som husdyr og transportdyr. De får kød, mælk og uld fra kamelen.
Selvom man efterhånden er begyndt at bruge lastbiler til transport istedet for kamelerne, holder mange stadig kameler, fordi de er et tegn på frihed og velstand.

  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)

  • Orden: Tylopoda

  • Familie: Camelidae



Tilbage til oversigten