Ising
UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS
Ising
Latinsk navn: Limanda limanda
Udbredelse
Isingen lever langs Nordvesteuropas kyster samt Nordsøen, Skagerrak og indre farvande og så langt nordpå som til Island.
Facts
Isingen kan minde om rødspætten, men sidelinien danner en tydelig bugt over brystfinnen. Farven er normalt ensartet brun til rødbrun, men varierer alt efter hvor fisken lever.
Isingen kan blive op til 40 cm lang og veje 1,2 kg.
Det hvide sødlige kød er af samme kvalitet som rødspættens.
Levevis
Isingen lever på dybder mellem 20 og 150 meter og foretrækker sandbund, hvor den, ligesom andre fladfisk, kan gemme sig for større rovfisk.
Isingen gyder når den er ca. 15 cm lang. Den lægger sine 50.000 til 150.000 æg nær kysten i forårs-månederne.
Den er ikke aktiv om dagen men indtage sin føde om natten. Den lever først og fremmest af små krebsdyr og i mindre omfang af små fisk som unge sild og brisling.
-
Klasse: Pisces (Benfisk)
-
Orden: Pleuronectiformes (Fladfisk)
-
Familie: Pleuronectidae
Tilbage til oversigten