Hunde

Pasning

Overvejelser
Når man skal vælge en hunderace, er der mange ting, man bør sætte sig ind i, inden man beslutter sig. Man bør blandt andet spørge sig selv, hvad man forventer af sin hund, og hvad man har tænkt sig at lave med den. Skal den være selskabshund, konkurrencehund, eller vil man blot gå til lidt agility. Det bør også være med i overvejelserne, om man bor i hus eller lejlighed, om man har børn, og om man er meget aktiv, og gerne vil gå lange ture. Nogle racer kræver mere aktivering end andre racer, og nogle racer kræver mere motion. Men fælles for alle hunde er, at de skal ud at gå tur flere gange hver eneste dag...

Racer og blandinger
Der findes over 350 forskellige hunderacer. Nogle er store, nogle er små, nogle er ruhårede, nogle er langhårede, nogle er glathårede, og nogle er hårløse. Derudover findes der blandinger af forskellige racer. Man skal ikke vælge en race, fordi man kan lide dens udseende. Man skal derimod vælge en race, der passer til ens behov og temperament. Man skal se på racens karakter og fysik. Det er f.eks. ikke en særlig god idé at vælge en meget stædig slædehund, hvis man ikke selv er konsekvent. Så vil hunden hurtigt komme til at styre det hele. Det er heller ikke en god idé at vælge en pekingeser, hvis man gerne vil have hunden med ud at løbetræne til det marathon, man så gerne vil deltage i. Det er heller ikke en god idé at vælge en hund, der er stor og vejer meget, hvis man selv er lille og spinkel. Det skal jo helst være én selv, der går tur med hunden - og ikke omvendt. Se derfor først og fremmest på hundens temperament, størrelse og vægt.
Det er en god idé at vælge nogle racer, der passer godt til én - gerne flere forskellige racer. Derefter kan man tage ud til forskellige opdrættere, og se på hundene - altså de voksne hunde! Lad være med at besøge et sted, hvor de har hvalpe til salg. Det gør man først, når man har besluttet sig for racen. Ellers ender det meget nemt med, at man får en lille hvalp med hjem, inden man har set sig om. Det er helt utroligt, hvor mange undskyldninger, man kan komme med - overfor sig selv - når man spontant har købt en hund. "Den ville bare med mig hjem!", "Den så på mig med store brune øjne!" og "den var bare så sød, og slet ikke til at stå for!". Man bør undgå at sætte sig selv i en sådan situation, og man bør huske på, at man har en hund i ca. 10-12 år. Det er ikke altid en dans på roser at skulle tilbringe så mange år sammen med en hund, der f.eks. styrer hjemmet, eller en hund, man ikke kan gå tur med, fordi man ikke kan styre den. Det er heller ikke sjovt at tilbringe så meget tid med en hund, der kræver så meget motion og aktivering, at man konstant har dårlig samvittighed. - Og det er heller ikke spor sjovt for hunden!
Køber man en blandingshund, har man ikke de samme retningslinier, som hvis man køber en racehund. Man har ikke nogen standard at gå ud fra. En god regel er dog, at blandingshunden kan blive ligeså stor, som den største af forældrene. Det er også vigtigt, at forældrene har et godt temperament. Hvis man ikke ved, hvem faderen til hvalpene er, så er det et skud i tågen. Man skal være forberedt på lidt af hvert. Det svarer måske lidt til at købe katten i sækken...
Ofte er blandingshunde sundere og stærkere end de mere forædlede racehunde. Racehunde kan være meget tæt i familie med hinanden, hvilket kan forårsage fremkomsten af forskellige arvelige sygdomme og defekter. Så man skal se sig for. Når man vælger en hund skal man under alle omstændigheder være opmærksom på, at den er sund og rask og ikke overtypet. (Overtypning er, når avl af dyr er nået ud i ekstremer. Det kan bl.a. være ekstremt flade næser og små næsebor, der giver dyret problemer med at trække vejret. Det kan være ekstrem tung eller lang pels, der gør det svært for dyret at bevæge sig. Det kan være ekstrem tyk pels, så dyret hele tiden har det for varmt. Og det kan være dybe hudfolder, hvor der let opstår betændelse i huden.)

Opdrætter eller internat
Når man, efter alle overvejelserne, har besluttet sig for en race, er tiden inde til at tage ud og se på små nuttede hvalpe. Vær opmærksom på, at der på nuværende tidspunkt ikke findes noget kursus, man skal bestå for at kunne kalde sig opdrætter. Man er altså ikke uddannet opdrætter, hvis man har kennelmærke hos en kennelklub. (Der er dog ved at blive oprettet et frivilligt opdrætterkursus hos Dansk Kennel Klub - DKK.) Besøg flere opdrættere, der har hvalpe. Lyt til, hvad de fortæller om racen. Spørg hvad de negative sider ved racen er - det er nemlig ikke altid opdrætteren husker at oplyse om det. Hvis man besøger et sted, hvor man ikke synes, hundene bliver behandlet godt, har ordentlige forhold, eller ikke opfører sig ordentligt, skal man ikke handle hvalp dér. Tag et andet sted hen.
Spørg hvilke sundhedskrav, racen skal opfylde. Spørg om racen har nogle skavanker. Spørg om forældrene er tæt i familie (indavl/linieavl). Indavlede hunde, og hunde, der er linieavlede, har store chancer for at blive syge af arvelige sygdomme og defekter. Der er også store chancer for temperamentsproblemer. Undgå at købe sådanne hunde. Spørg om forældrene er fotograferet for hofteledsdysplasi (HD). Spørg om der er nogle garantier, hvis hunden bliver syg af en arvelig sygdom. I denne forbindelse er ingen spørgsmål dumme!
Når man handler hvalp, skal man altid sørge for at få en underskrevet købskontrakt. Eventuelle aftaler skrives i købskontrakten, så man ikke senere er i tvivl om, hvad der er blevet aftalt. Man skal altid købe en hvalp hos en opdrætter, man synes om. En opdrætter, der er villig til at bruge den tid, man selv synes, det kræver. Opdrætteren skal også være villig til at hjælpe efter, at man har betalt for hvalpen. Måske får man brug for at vende tilbage til opdrætteren flere gange for at få svar på spørgsmål, der dukker op undervejs.
Det er også muligt at købe en hund på et internat. Her er som regel hunde, andre mennesker af en eller anden årsag ikke har kunne beholde. Måske fordi ejeren ikke har tid til hunden mere, eller fordi hunden har været en problemhund. Ofte er det voksne hunde. Køber man en voksen hund, har man ikke muligheden for at præge hunden fra hvalp. Til gengæld kan med se, hvilket temperament og hvilken størrelse hunden har. Som regel er en voksen hund også renlig. Køber man en voksen hund, er det utrolig vigtigt, at man finder ud af, hvorfor den forrige ejer måtte skille sig af med hunden. Man ved ikke, hvad der er sket med hunden - måske har den været ude for nogle mindre heldige ting eller oplevelser. Brug meget tid i starten på at lære hunden at kende. Sørg for, at hunden får tillid til én selv.

Børn og hunde
Har man børn, er en lille hund bedst. Der findes mange små hunderacer at vælge imellem. Alle hvalpe er søde - og små! En lærenem og robust lille hund er bedst at starte med. Børn skal helst have gode oplevelser med en hund. Det er det nemmeste, hvis hunden ikke er alt for stor. Store hunde kan nemt vælte børn omkuld, og børn kan hurtigt blive bange for en stor hund. En hund må aldrig være et barns ansvar helt alene. Barnet kan hjælpe til med fodring, træning, ture m.m., men det bør altid være forældrenes hund. En hund er et alt for stort ansvar for et barn.

Stil krav
Overvej nøje hvilken hund, det skal være. Og stil altid krav til hundens sundhed - og til opdrætteren. Så har man gjort hvad, man kunne for at få den rigtige hund - og en sund hund.

Pelspleje
Det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvordan den race, man vælger, skal plejes. Pelspleje er meget individuelt fra race til race. Men hunde - i hvert fald dem med pels - fælder som regel 2 gange om året. Hold øje med hundens ører, der skal være pæne og rene, og hundens kløer, der ikke må være for lange. Man kan enten selv klippe kløerne, eller man kan få dyrlægen til det. Der findes en neglesaks, specielt lavet til hunde. Den er udmærket. Klip kun lige spidsen af neglen - klip aldrig i blodårene.

Soveplads
Nogle foretrækker, at hunden skal have en kurv. Nogle hunde holder af at sove i en kurv, andre vil hellere nøjes med et tæppe eller selv finde deres yndlingssoveplads.

Transporttaske
Mindre hunde kan man med held transportere omkring i en taske. Dette skal man vænne hunden til fra lille - så er det i hvert fald nemmest...

Hanhund eller hunhund
Hanner er større og kraftigere end tæver. Tæven er som regel mildere end hanhunden, der ofte kræver en lidt mere konsekvent og dominerende ejer. Tæven kommer i løbetid et par gange om året. Løbetiden varer ca. 3 uger. Hvis man ikke kan holde ekstra øje med tæven i de perioder - så vælg en hanhund! Nogle hanhunde strejfer. Dette kommer meget an på racen. Jagthunde strejfer meget, hyrdehunde mindre. Har man sin løbske tæve gående i haven, skal man passe på, hun ikke bliver parret, (medmindre det er planlagt). Nogle hanhunde kan nemlig forcere selv et meget højt hegn. Er uheldet ude, er det hanhundens ejer, der skal bevise sin hanhunds uskyld overfor tævens ejer og dennes forsikringsselskab.

Neutralisering
Kastrerer man en dominerende hanhund, vil den blive mindre dominerende. En kastreret hanhund vil ikke løbe hjemmefra, når der er tæver i løbetid i området. Steriliserer man en tæve, kommer hun ikke i løbetid. Nogle tæver, kan blive falsk gravide og deprimerede - dette forsvinder ved en sterilisation. Nogle mener, at neutralisering af problemhunde gør dem mindre problemfulde. Tæven kan få P-sprøjter for at undgå løbetid. Dette er bestemt ikke at foretrække, da det er kræftfremkaldende.

Tilbehør
Når man har investeret i en hund, har man brug for halsbånd og line. Der findes flere forskellige typer, farver og længder. Pas på med flexliner, da man hurtigt kan komme til at skade både hund, cyklister, bilister og andre fodgængere. Kan man ikke leve uden en flexline, så brug den kun i skoven, på åbne marker eller på andre store arealer. Når man går med flexlinen på fortorvet, kan hunden komme til at løbe ud foran en cyklist, eller løbe over på den anden side af vejen, hvis den får øje på en anden hund. Flexliner bør under ingen omstændigheder bruges, fordi man ikke har styr på hunden, og ikke tør slippe den løs. Godt nok har hunden snor på, men kan man ikke styre sin hund, så kan man heller ikke styre den i en flexline. Flexlinen er ikke med til at lære hunden at gå pænt i snor - tværtimod. Hunden har snor på, men kan samtidig løbe rundt, mere eller mindre hvor det passer den. Og sådan lærer man jo ikke hunden at gå pænt i snor. Når hunden har brug for motion, så find nogle steder, hvor det er tilladt at have løse hunde. Det er meget bedre end en flexline. På de fleste træningspladser må hundene løbe løs i frikvartererne. Her får hundene mulighed for at løbe og lege med andre hunde, som de i øvrigt har et stort behov for. Kvælerhalsbånd skal man ikke bruge. Man kan nemt komme til at bruge det forkert og skade hunden. Brug et halsbånd, der lukkes med et spænde. Hunden kan sagtens gå pænt i snor med et almindeligt halsbånd på. Det er ikke halsbåndet, der lærer hunden at gå pænt i snor - men ejeren...
Man skal desuden have foder- og vandskål til hunden (skålene bør stå godt fast, så de ikke rykker rundt, når hunden spiser og drikker), et hundetegn, (dette er lovpligtigt), en hundeansvarsforsikring (dette er også lovpligtigt), eventuelt en kurv eller et tæppe, og så vil hunden også sætte pris på lidt legetøj - men ikke for meget af gangen.

Flere hunde
Man kan sagtens have flere hunde sammen. Man bør dog altid starte med én hund, og vente til den er voksen, før man eventuelt anskaffer sig en hund mere. Den voksne hund vil "opdrage" en eventuel hvalp.

Vaccinationer og mærkning
Hunden skal vaccineres hvert år og have ormekur. Desuden er det en god idé at forebygge mod lopper. Man kan f.eks. benytte "Program vet" til forebyggelse af lopper. En hvalp skal vaccineres i 12 ugers alderen og igen i 16 ugers alderen. Derefter skal den revaccineres hvert år. Tager man sin hund med til udlandet, skal den også vaccineres mod rabies.
Det er lovpligtigt, at hunden enten er tatoveret eller chipset.

Sundhedstegn
En sund hund har klare øjne, rene ører, ren snude og bagdel og sunde tænder. Pelsen er sund og blank at se på. Hunden skal være i pæn stand. En hund må ikke være for tynd eller for tyk. Hunden må ikke have diarré eller nyse. Den skal have en sund bygning, bevæge sig sundt og være livlig og interesseret. Det er utrolig vigtigt at sætte sig grundigt ind i pasning og pleje af hunden.
Hvis man vælger at avle på sin hund, skal man være opmærksom på, at den ikke er bærer af arvelige sygdomme eller andre defekter. Sådanne sygdomme eller defekter, bliver nemlig nedarvet til hvalpene. Desuden er det utrolig vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i avl og opdræt.

Fodring

Økologisk foder
Der findes flere gode fodermærker på markedet. Det er forskelligt, hvilket fodermærke, der egner sig bedst til de forskellige racer. Det er under alle omstændigheder bedst at købe foder uden kunstige tilsætningsstoffer, kunstig farve og uden kunstige konserveringsmidler. Der er kommet et økologisk foder på markedet, der hedder "Magnusson's Krav". Man kan også få økologiske hundekiks fra samme firma. Både foder og hundekiks kan jeg og mine hunde varmt anbefale.
Køber man foder fra en anerkendt producent, må man ikke give hunden kalk og vitaminer ved siden af. Det er indeholdt i foderet, og ligesom for lidt ikke er godt, er for meget heller ikke godt.
Selvom man bruger et rigtig godt foder, er det en fordel at give hunden et tilskud af "Vital Animin", der indeholder vigtige spormineraler. Mangler hunden de vigtige spormineraler, kan det komme til udtryk ved manglende vitalitet, knogle-, led- og muskelproblemer.
Det er en god idé at købe foder- og vandskåle i stentøj, så de står godt fast og ikke vælter, når hunden spiser og drikker. Til store hunde er det en fordel med et stativ, der hæver foder- og vandskålen. Derved får de ikke mavedrejning, der er dødeligt. (En mavedrejning er, når maven drejer på grund af forslugenhed.) Der findes stativer, der står godt fast, med skåle i rustfrit stål. Hunden skal have adgang til frisk vand hele tiden.
Som et alternativ til madskålen, kan man bruge gulvet eller græsplænen, når man giver hunden tørfoder. Hunden skal derved søge efter maden - og altså bruge hovedet, hvad hunden har godt af.

Godbidder og gulerødder
Godbidder bruger man bl.a. som belønning, når man træner med sin hund. Man skal ikke give hunden godbidder, hvis den ikke har gjort sig fortjent til nogle. Det skal være attraktivt for hunden at gøre noget godt, og så få sin belønning i form af ros og eventuelt noget guf. Lad være med at give hunden chokolade og slik. Det ødelægger dens tænder. I stedet kan rå gulerod bruges, det knaser også rigtig godt, og de fleste hunde elsker gulerødder. Der findes forskellige hundekiks på markedet. Brug dem uden kunstige farvestoffer, kunstige konserveringsmidler og kunstige tilsætningsstoffer. Man kan også lave sine egne godbidder. Bl.a. kan man lave tørrede leverstykker: Kogt lever skæres i små stykker, ca. 1/2 cm x 1/2 cm, de lægges i en bradepande, hvorefter de skal "tørre" i ovnen på miderste rille ved 100-120 grader ca. 1 time. (De må ikke blive sorte.) Derefter skal de køle af, til de er hårde. Man kan også bage sine egne hundekiks. Kirsten Hüttemeier har lavet en udmærket opskrift, som jeg har fået lov at gengive her:
3 dl vand koges med 1 bouillonterning. Vandet hældes over 3 dl rugkerner, hvorefter det skal trække i 15 minutter. Derefter tilsættes 150 g hvedemel, 4 hele æg og 250 g havregryn. Det blandes og skal derefter hvile 30 minutter. Dejen sættes på en plade som små toppe med en ske. Hundekiksene bages på nederste rille ved 175 grader i ca. 45 minutter. Hvis man bruger økologiske ingredienser, har man lavet sine egne økologiske hundekiks - og hundene elsker dem!

Tyggeben
Hunde har behov for at tygge. Og det er altid at foretrække, at det ikke bliver i ens møbler, dørkamme eller sko. Tyggeben renser hundenes tænder. Hunden kan nemlig få tandsten og forskellige tandsygdomme. Det er derfor vigtigt, at hundens tænder er rene. Det bedste er, hvis hunden selv kan rense tænderne, så man slipper for at børste dens tænder. I slemme tilfælde, kan det blive nødvendigt, at dyrlægen renser hundens tænder under narkose. Man kan få et utal af forskellige tyggeben. Tyggeben af bøffelhud, skal man dog ikke give i for store mængder, da de er garvede i krom. Der er kommet et nyt godt produkt på det danske marked, der hedder "Nylabone". Man kan både få spiselige ben og ikke-spiselige ben, der renser hundenes tænder. Benene er uden kunstige tilsætningsstoffer, kunstige farvestoffer og kunstige konserveringsmidler. Et godt gammeldags kødben fra slagteren er heller ikke en dårlig idé. Det er dog rarest, hvis man har en have, hvor hunden kan ligge og gumle i det. Vær opmærksom på, at der kan komme mider i det.


Tilbage til oversigten