Viden
 

Hjortesvin

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Hjortesvin
Latinsk navn: Babyrousa babyrussa

Udbredelse
Hjortesvinet er begrænset til Sulawesi, Molukkerne og øerne: Toguin, Buru og Sulu.

Facts
Hjortesvinet er et temmelig stort, næsten ubehåret svin med en brungrå grov hud.
Hoved- og kropslængden er 85-110 cm, skulderhøjde 65-80 cm, halen er 25-30 cm lang.
Hannens ejendommelige ”gevir” er i virkeligheden hjørnetænderne der vokser op gennem trynen og bøjer bagud, også de nederste stødtænder er forlænget og vender udad.

Levevis
Hjortesvinet lever i flokke styret af en dominerende han, det er kun denne han der parrer sig med hunnerne.
Hunnen føder 1-2 unger efter en drægtighedsperiode på 130-150 dage.
Ungerne ligger i en særlig stor rede de første uger, hvorefter de følger flokken.
Hjortesvinet svømmer godt, og hovedføden er vandplanter, men også bær, frugter, rødder og insekter hører til deres føde.

  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)

  • Orden: Artiodactyla (Hovdyr)
    Underorden: Suiformes

  • Familie: Suidae (Svin)



Tilbage til oversigten