Viden
 

Havkat

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Havkat
Latinsk navn: Anarhichas Lupus

Udbredelse
Den almindelige havkat er udbredt på begge sider af det nordlige Atlanterhav.

Facts
Havkatte – havets ulv – ser frygtindgydende ud med sit grumme hoved. Den knuser og æder selv tykskallede skaldyr med sine store tænder, der sidder både på kæberne og i ganen.
Kroppen er langstrakt. Dens farve kan variere, men normalt er den gråblå med mørkere tværstriber over ryggen og lysere på bugen. Kraniets knogler er usædvanligt stærke, og kæbemusklen er meget kraftig.
Den maksimale størrelse og vægt er 125 cm og 20 kg.
Hos fiskehandleren sælges den som koteletfisk.
Kødet er hvidt og fast og velsmagende.

Levevis
Havkatten lever ned til 400 meters dybde fortrinsvis på tangbevokset stenbund.
Den er kønsmoden, når den er 6-7 år. Gydningen foregår fra november til februar på dybder ned til 200 meter. Hunnen lægger op til 20.000 æg.
Havkatten lever af muslinger, rejer, krabber og hummere.

  • Klasse: Pisces (Benfisk)

  • Orden: Perciformes (Aborrefisk)

  • Familie: Anarhichadidae



Tilbage til oversigten