Viden
 

Guldsjakal

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Guldsjakal
Latinsk navn: Canis aureus

Udbredelse
Guldsjakalen er udbredt i Sydøsteuropa, i Lilleasien, Iran, Afghanistan, Forindien og Nordafrika.

Facts
Guldsjakalen har næsten samme ydre som en lille schæferhund. Øjnene er brune, ørerne trekantede og halen busket.
Ryggen er grågul med rødligt anstrøg. Halespidsen er sort, hals og bryst hvid og bugen gulligbrun.
Den måler 70-105 cm, halen er 18-25 cm lang og den vejer 7-15 kg.

Levevis
Guldsjakalen lever i åbent land med gode skjulesteder og i bjerge op til 2000 m.
Mest aktiv om natten, gemmer sig i huler og buskads. Spiller død når den skal overraske et bytte.
Guldsjakalen lever parvis og opdrager hvalpene i fællesskab. Drægtighedstiden er ca. 2 mdr. 
Der fødes 2-7 blinde, uldhårede hvalpe. Øjnene åbnes efter 12-14 dage, dier 1½ mdr. og klarer sig selv efter 6 mdr.
Guldsjakalen lever af smådyr, ådsler, frugter og bær. Den stjæler også fjerkræ, får og lam. 
Levetid max. 10-12 år.

  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)

  • Orden: Carnivora ( Rovdyr)

  • Familie: Canidae (Hunde)



Tilbage til oversigten