Gris

Der findes 5 racer af grise i Danmark; Duroc, Hampshire, Yorkshire, Landrace og Sortbroget Dansk Landrace. Sortbroget Dansk Landrace bruger man ikke som slagterisvin, men derimod bruger man de 4 andre racer, som man krydser for at opnå større frugtbarhed, altså flere smågrise pr. kuld. Antoniusgrisen, som er et slagtesvin, er en krydsningsgris af Landrace, Duroc og Hampshire. Den får kødet de, i slagteriøjemed, rigtige steder, og den har en stor tilvækst, dvs. vokser hurtigt på lidt foder. For at få en mere delikat kødsmag, kan man krydse en so med en vildtsvineorne.

Der er stor forskel på udendørsgrise og grise, der går inde i en svinestald på spaltegulve. Udendørsgrise er som regel aldrig syge. De går ikke inde i en stald, der er grobund for bakterier. Grisene i en svinestald går meget tæt. Man er nødt til at klippe halerne og hjørnetænderne på grisene, fordi de bider i hinanden. Simpelthen fordi de keder sig. Det behøver man ikke at gøre på de grise, der går udendørs. De har plads, og der er jord, som de kan rode i med deres tryner. Grise har et meget stort legebehov, som de får dækket udenfor. Det er grisens natur, at rode i alting.

Fra en slagterigris bliver født, til den bliver slagtet, går der ca. 5 1/2 måneder. Når den bliver slagtet vejer den ca. 90 kg. En husmandsgris (klappegris) bliver slagtet, når den vejer ca. 120 kg. Så er kødet bedre fedtmarmoreret, og det bliver mere mørt. Når grisen går udenfor, vil den være længere om at opnå slagtevægten, da den jo får masser af motion. Har man sine grise gående udendørs, så pløjer de jorden og renser for ukrudt. De går og roder i jorden dagen lang - de spiser orm, rødder og blade. Normalt får smågrise tilskud af jern og levertran, men går grisene udendørs, kan man spare det. De får deres behov dækket ved at rode i jorden.

Den Sortbrogede Danske Landrace gris, er en gris, man bruger i små hobbylandbrug rundt omkring. Den er ikke rentabel, som slagterigrisene - den vokser nemlig ikke hurtigt nok. Men den er utrolig omgængelig, venlig og legesyg. Den Sortbrogede Danske Landrace gris bliver heller ikke solskoldet i samme omfang som en lyserød gris. Man prøver på at fremavle grisen med sorte ører, da grisens ører er meget udsatte for solen om sommeren. Kendetegnet ved den Sortbrogede Dansk Landrace gris er de sorte pletter men også de 2 karakteriske halstitter, der hænger under hagen. Der er ikke rigtig nogen, der ved, hvilken funktion de har. Nogle mener, det er en slags føleorganer.

Grisen er i realiteten et meget renligt dyr, der har sit toilet i et hjørne langt væk fra spisestedet.

En gris er meget intelligent. En forsker har fundet ud af, at en gris rent faktisk er mere intelligent end en hund! En gris vil dog kun gøre noget for at få mad. Den vil ikke, på samme måde som en hund, gøre noget for at gøre én tilpas. Men det kan godt lade sig gøre at træne en gris!

Sortbroget dansk landrace gris:
Den sortbrogede danske landrace hører til de bevaringsværdige gamle danske husdyrracer. Grisen har nogle specielle bruskstykker på halsen, der kaldes halstitter, som man mener, bliver brugt som føleorganer. Man kender til en gris af denne race, der er blevet 36 år gammel. Racen er velegnet som frilandsgris i små hobbylandbrug. Man foretrækker grisene med sorte ører, da ørerne er meget udsatte for, at blive solskoldede om sommeren.

Tilbage til oversigten