Gedde
UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS
Gedde
Latinsk navn: Esox lucius
Udbredelse
Gedden findes på den nordlige halvkugle, over hele Europa, samt Nordamerika, fra De store Søer til Alaska.
Facts
Gedden er Nordeuropas største ferskvandsfisk. Den normale maksimale størrelse er 1 meter og en vægt på 5-7 kg. Generelt bliver hunnerne større end hannerne.
Gedden er let genkendelig på sin nærmest torpedoformede krop og det brede flade hoved. Den store rygfinne og gatfinne er placeret over for hinanden langt tilbage på kroppen. Munden er stor med mange spidse tænder i både kæberne og ganen.
Geddens farver varierer en del. De ældre gedder er normalt mørkere end de unge. Geddens farvetegning er grønlig med gule pletter.
Kødet er ret delikat, hvis gedden afslimes inden tilberedningen.
Levevis
Gedden er generelt en stationær fisk, men i større søer vandre den mellem gydepladsen og jagtområderne. Den lever i søer, floder og elve, men også i brakvand – f.eks. i Østersøen.
Den ”står” fuldstændig ubevægelig på lavt vand mellem sivene og venter på byttet. Om vinteren trækker den ud på dybere vand.
Hannen er kønsmoden, når den er mellem 1 og 3 år gammel, hunnen når den er 2-5 år. Gydeperioden er fra marts til maj, hvor vandtemperaturen er på mellem 2 og 12 grader. Gedden kan gyde op til 250.000 æg.
Gedden æder stort set alt, der bevæger sig såsom vandfugle, snoge, vandrotter og fisk – inklusive sine egne artsfæller.
-
Klasse: Pisces (Benfisk)
-
Orden: Salmoniformes (Laksefisk)
-
Familie: Esocidae
Tilbage til oversigten