Ged

Ged

Facts
Geden har været holdt som husdyr længe før man begyndte at holde køer. Geden kom til Danmark for ca. 6000 år siden. Den er rigtig god til at holde krat nede, og den kan klare sig i områder, hvor andre dyr har svært ved at finde føde. Den kan bl.a. leve i klippeområder med meget lidt bevoksning.
Der findes forskellige typer af geder. Nogle geder blev brugt som pak- og lastedyr, andre blev brugt som kødleverandør, og så var der nogle, der blev brugt som malkegeder.
Gederne har haft op og nedture i Danmark. Omkring1700 gik det ikke godt for gederne, fordi det blev forbudt at lade gederne gå frit omkring i skovene. Det var den måde, man plejede at holde geder på. Nu skulle gederne holdes indhegnet eller tøjret istedet. Gederne fik et opsving omkring 1. verdenskrig, hvor mange landarbejdere holdt geder, der græssede i grøftekanten. Da de sociale forhold efterhånden blev bedre, faldt antallet af geder, men under 2. verdenskrig steg antallet igen. Geden fik øgenavnet fattigmandsko. Efter krigen blev den almindelige velstand forbedret, og geden fik atter tilbagegang. Man købte nemlig komælk istedet.
I naturen lever gederne sammen i flokke af 25-30 geder i alle aldre anført af en voksen buk. Der er rangorden i en gedeflok, der strengt respekteres. 
Der findes 7 gederacer i Danmark, og en af dem er Landracegeden, der findes i 7 farvevarianter. Den ene farvevariant er den blå landraceged. Det specielle ved denne ged er, at denne farve har været på randen af udryddelse, og dette til trods for, at det er en farve, der har været almindelig hos landracegeden før i tiden. Grunden til at det kunne gå så galt var, at man troede, at geder med den blå farve var krydsninger med dværggeder, der nemlig findes i den blå farve. Fik man et blåt kid, var det jo pinligt, fordi man troede , at det ikke var et rent landracekid! 
Landracegeden har aner tilbage til de allerførste geder, der kom til Danmark. Det er en robust malkeged, der leverer fra 500 kg - 1000 kg mælk om året. Den har et omgængeligt og livligt temperament. Den har som regel horn, og pelsen er kort eller lang med underuld og dækhår. Når gederne skal malkes, så glæder de sig som regel. På grund af deres rangorden, vil førergeden komme ind i malkestalden først, dernæst nr. 2 i rangordenen osv. Når gederne bliver malket, bliver de fodret med kraftfoder, som de godt kan lide.
Her findes mange malkebesætninger i Danmark. Der er ca. 5000 geder, der bliver malket. Der findes endda også et par enkelte private mejerier, hvor der bliver lavet gedeost. Udover mælken, bruger man både kød, uld og skind fra geden. Bl.a. er filet’en en yndet spise. Gedeulden er utrolig varm, og ulden bruges bla. til sjaler. Skindet bruger man til sko og handsker.
Man kan f.eks. bruge geden som græsslåmaskine eller til at fjerne tornekrat, da geden hellere vil have det lidt stride foder fremfor saftigt grønt græs.
Mange geder bliver holdt som kæledyr ude på landet. Geder er nemlig som regel sjove og venlige. Hvis man vil holde geder, er det vigtigt at gederne trives. De kan godt lide at have plads til at boltre sig på. Hvis der mulighed for at klatre, vil gederne værdsætte det. Oprindeligt levede gederne nemlig i bjergene. Nogle mennesker tøjrer deres geder, men det bør kun betragtes som en midlertidig løsning, da gederne helst skal kunne bevæge sig frit omkring og have plads. De små gedekid springer rundt og spjætter med benene, og det er for at styrke deres muskler.
I nogle afrikanske stammer anvendes geder som betalingsmiddel, f.eks. ved brudekøb.
Der findes mange geder i Grækenland, Spanien, Italien, Frankrig, Tyskland og Schweiz. I Schweiz er der mange forskellige racer af malkegeder.
Der findes i alt ca. 6000 geder i Danmark. (Oplysning fra 1997.)
Omkring 1. verdenskrig var der 40.000 geder i Danmark.
Der findes 7 gederacer i Danmark.
Den blå landraceged har været betragtet som næsten uddød.
Den blå landraceged blev godkendt i 1993, til trods for, at farven er en oprindelig farve.
Landracegeden findes i 7 farvevarianter.
En ged kan blive ca. 15 år gammel.
En ged får mellem 1 og 4 kid af gangen.
Bezoargeden, der stadig lever vildt i bjergene i Asien, er stamfader til vores tamme geder.
Man bruger uld, skind, kød og mælk fra geden.
En ged kan give op til 1000 liter mælk på 1 år.
Mælken bruges til fremstilling af ost.
Gedemælken bruges til komælksallergikere.
Mange geder holdes som kæledyr.
Geden kom til Danmark for ca. 6000 år siden.

  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)



Tilbage til oversigten