Frø

Den almindelige frø i Danmark og resten af Europa hedder den butsnudede frø. Den er godt camouflereret, hvad der er nødvendigt, hvis den skal have en chance for at undgå at blive ædt af f.eks. fugle og snoge.

Frøer og tudser er fredede i Danmark, men deres levesteder er ikke fredede. Vandhullerne bliver f.eks. ødelagt af forurening.

Man kan kende forskel på frøer og tudser ved, at frøernes hud er glat, og tudsernes hud har vorter.

Frøen har forskellige udviklingstrin, den skal igennem:

Haletudsen kommer ud af de æg, som frøerne lægger om foråret. Når haletudsen er ca. 11 uger gammel, er den blevet til en lille frø og kan gå i land. Sålænge frøen er lille, skal den passe på, at den ikke bliver ædt af f.eks. fugle, rotter, pindsvin og grævlinge. Frøen er først fuldvoksen, når den er 3 år gammel.

Frøen lever i nærheden af vand og lever af forskellige insekter som f.eks. biller, fluer, bænkebidere, larver, edderkopper og skovsnegle. De fleste frøer har en lang tunge, som de bruger til at fange insekterne med.

Frøen har store øjne, som den bruger, når den skal holde udkig efter middagsmaden eller mulige fjender. Frøen hører også godt. Frøer kan have “klatre-tæer”, “svømme-tæer” eller “grave-tæer”. “Klatre-tæer” har små dupper i enderne, “svømme-tæer” har svømmehud mellem tæerne, og “grave-tæer” er spidse i enderne. Frøerne har tæer efter, hvor de lever. Nogle frøer lever i træerne, andre lever på jorden osv.

I bl.a. Sydamerika findes der giftige frøer. Giftfrøerne har giftkirtler i huden. Frøerne får giften fra de insekter, de spiser, og giften hober sig op i frøen. Der er stor forskel på giftfrøer og danske frøer. Den butsnudede frø lægger æg i vandet, hvorimod mange giftfrøer lægger æggene på et blad eller på jorden. En anden væsentlig forskel er frøernes farver. Den butsnudede frø er som nævnt godt camoufleret. Alle giftfrøer har derimod stærke farver.