Viden
 

Elefant, indisk

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Elefant, indisk
Latinsk navn: Elephas maximus

Udbredelse
Den indiske elefant lever i skovområder i Sydøstasien.

Facts
Den indiske elefant er mindre end den afrikanske, ørerne er mindre og snablen ender i én ”finger”, hvor den afrikanske har 2 ”fingre”.
Man kan også kende forskel på de indiske og afrikanske elefanter på størrelsen af ørerne.
De indiske elefanter har små ører, og de afrikanske elefanter har ører, der er mellem 1 m og 1,5 m store. De har form som et kort over Afrika.
Det er kun hannen hos den indiske elefant, der har store stødtænder, hunnens er så små, at de er svære at få øje på.
Den enorme snabel gør det muligt for elefanten at drikke og æde på jordbunder uden at skulle knæle, samt at nå blade og kviste indtil 6 meter over jorden.
Når elefanten drikker, suges vandet op i snablen og sprøjtes derefter ind i munden.
Den indiske elefant vejer op til 5 tons og kan blive 3 meter høj.
De kan blive 50-60 år.
Elefanten er det største dyr på landjorden.
Elefanten kan ikke løbe eller springe på grund af benenes bygning.

Levevis
Den indiske elefant er kønsmoden efter 10-14 år. 
Den føder 1 unge efter en drægtighedsperiode på 20 mdr. Ungen vejer ca. 100 kg. ved fødslen.
Hunnerne lever med ungerne i store grupper på 30-40 medlemmer, hvor de ældre hunner beskytter de unge dyr mod farer.
Hannerne lever oftest alene, kun i parringstiden finder de sammen med hunnerne.
De lever af blade, bær, frugter, rødder og bark og kviste.
Deres daglige forbrug af æde, svarer til ca. 4% af deres vægt.

  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)

  • Orden: Proboscidea

  • Familie: Elephantidae (Elefanter)



Tilbage til oversigten