Viden
 

Blåhvilling

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Blåhvilling
Latinsk navn: Micromesistius poutassou

Udbredelse
Blåhvilling findes fra Nordkap til det østlige Middelhav. Den lever på 200-700 meters dybde.

Facts
Blåhvillingen er en slank fisk, mindre end torsken. Den har underbid og ingen skægtråd. Både dens mundhule og gællehule er sorte, derfor bliver den også kaldt sortmund.
Fisken kendes lettest på, at de tre rygfinner sidder med stor afstand fra hinanden. Den blanke kropsside har et svagt lilla skær.
Blåhvillingen kan blive op til 50 cm lang og veje maks. 4 kg.
Kødet er meget blødt og ikke særligt interessant som menneskeføde.

Levevis
Blåhvillingen bliver kønsmoden, når den er 2-7 år gammel.
Gydningen foregår i månederne marts og april. De vigtigste gydeområder ligger vest for De britiske Øer.
Blåhvillingens favoritføde er plankton (krill) og småfisk.

  • Klasse: Pisces (Benfisk)

  • Orden: Gadiformes (Torskefisk)

  • Familie: Gadidia



Tilbage til oversigten