Bæverrotte

UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS

Bæverrotte
Latinsk navn: Myocastor coypus

Udbredelse
Bæverrotten stammer fra Sydamerika, hvorfra den blev indført til Europa til pelsdyravl, nu lever den vildt i både Europa, Sovjetunionen, Japan og Østafrika.

Facts
Bæverrotten kaldes også nutria og sumpbæver.
Øjnene er små og brune, ørerne små og afrundede, på bagbenene er der svømmehud mellem tæerne.
Pelsen har lange dækhår og tyk underuld. Ryggen er grå-sort eller lysebrun, bugen er ret lys.
Bæverrotten måler 40-60 cm + hale 25-40 cm, den vejer 4-9 kg.

Levevis
Bæverrotten lever ved planterige søbredder i lavlandet. Aktiv dag og nat og er en utrolig god svømmer.
Den lever i grupper, og graver huler i søbredden til rede.
Efter en drægtighedsperiode på 120-130 dage, føder den som regel 2 kuld om året, med hver 5-6 hårede unger, der straks kan se.
Ungerne dier i 2 mdr. og klarer sig selv efter ca. 3 mdr.
Kønsmodne efter 15-18 mdr. Levetid 6-8 år.
Bæverrotten lever af græs, urter, vand- og sumpplanter.
Skaldyr kan da også komme i betragtning, og nogle gange en enkelt fisk eller to. 

På et tidspunkt var sumpbæveren ved at uddø, da den blev jagtet pga. dens fine skind, men nu er der jo taget lidt sikkerhedsforanstaltninger i form af sumpbæverfarme.

Sverige gik i gang med at lave sumpbæverfarme i 1930 og senere begyndte man også i Danmark.

Under 2. verdenskrig holdt man sumpbæveren som husdyr. Man havde dem i stier som grise eller i et indhegnet område med et vandhul, som dog hurtigt blev til et mudderhul, hvis der ikke var noget gennemstrømmende vand. De var rimelig nemme at holde og billige i drift. De spiste nemlig overskudsfoder, og man fik pelsværk og kød fra dem. Man holdt dem rimelig mange i samme indhegning eller sti, men det medførte efterhånden, at der kom bylder i kødet. Man skulle derfor give dem mere plads for at undgå denne sygdom, men så var det pludselig ikke så rentabelt mere.

Kødet skulle efter sigende smage udmærket - sådan lidt “kylling-agtigt”.

I dag findes der kun et fåtal af hobbybesætninger i Danmark, og den store produktion, der engang var herhjemme, er ophørt, fordi det var svært at producere skind, der var gode nok.

De nutriaskind, er bliver solgt på pelsauktionerne nu, kommer fra Sydamerika og Polen.
  • Klasse: Mammalia (Pattedyr)

  • Orden: Rodentia (Gnavere)

  • Familie: Capromyidae (Bæverfamilien)



Tilbage til oversigten