Ålekvabbe
UDBREDELSE · FACTS · LEVEVIS
Ålekvabbe
Latinsk navn: Zoarces viviparus
Udbredelse
Ålekvabber er almindelig ved de europæiske kyster. Er hyppigt i farvandene omkring Danmark.
Facts
Ålekvabbens krop er langstrakt og ålelignende. Hovedet er nærmest fladt, og munden er bred med tykke læber. Rygfinnen går i ét med hale- og gatfinnen. Ålekvabben er mindre slimet end ålen.
Skelettets grønne farve skyldes farvestoffet vivianit, som også kendes fra hornfisk.
Oversiden er gullig med omkring 15 mørke tværbånd over ryggen.
Ålekvabben bliver sjældent længere end 30 cm, og hunnerne er de største.
I de baltiske lande er ålekvabbe en delikatesse, der spises røget eller fersk.
Levevis
Ålekvabben er en stationær fisk. Den holder til på bunden – gerne i brakvand med at saltindhold på ned til 5 promille – blandt alger, ålegræs og tang. Den kan færdes på dybder ned til 40 meter.
Ålekvabben føder levende unger, mellem 200 og 400 i et kuld. Kønsmodningen indtræder i 2 års alderen, og ungerne fødes mellem december og februar. De er glasklare, men ligner ellers de voksne fisk.
Ålekvabber lever hovedsagelig af orme, snegle, krebsdyr og fiskeyngel.
-
Klasse: Pisces (Benfisk)
-
Orden: Gadiformes (Torskefisk)
-
Familie: Zoarcidae
Tilbage til oversigten