Et år efter våbenhvilen er der nyt håb i Kosovo. Beth Meades fra WSPA beskriver, hvordan omstrejfende hunde reddet fra gaden bringer håb, mens livet i området genopbygges.
Da jeg til at begynde med blev spurgt om at besøge Kosovo, var jeg både spændt og ængstelig. Jeg havde ingen anelse om hvad jeg kunne forvente. Vi boede i landsbyen Prizren, WSPA’s hundeinternat ligger lige udenfor Prizren. Det blev oprettet for mere end et år siden for at løse problemet med omstrejfende hunde, som blev hjemløse da deres ejere flygtede til flygtningelejre.
Et sammensat et team af dyrlæger og assistenter er blevet oplært i at indfange og sterilisere de omstrejfende hunde for at få styr på problemet. Nu et år senere kører projektet med stor succes og mange af hundene har fået nye hjem på landet eller hos lokale familier.
Afrim Dini, en ansat hundefanger, fortalte, at han tager af sted tidligt om morgenen for at indfange hunde, der gladeligt følger ham tilbage til internatet. Desværre bliver internatet hurtigt fyldt op, så de hunde, der ikke bliver adopteret med det samme, bliver sat fri igen, efter at de er blevet vaccineret og steriliseret.
Siden vores besøg har vi desværre fået at vide, at militæret skyder hunde der strejfer om på gaden, så taktikken med at lade hundene vende tilbage til gaden er blevet revideret. Afrim fortalte, at selvom hundene er store og ser vilde ud, er de forholdsvis nemme at nærme sig, og de kan også godt lide at blive klappet og kærtegnet, som enhver anden familiehund.
Mine oplevelser i Kosovo vil jeg altid huske. Folkets imødekommenhed og seriøse indfaldsvinkel til livet er beundringsværdigt. De grusomme oplevelser står stadig skrevet i deres ansigter, men gennem hjælpeprojekter ser fremtiden positiv ud for både mennesker og dyr i Kosovo.
