Vores kat slikker pelsen af


2016-02-03 13:40:15
Spørgsmål indsendt af anettej75



Vores hunkat Hellig Birma på 3 år begyndte sidste år at slikke pelsen af indersiden på baglåret. Vi troede, at hun ville holde en rift, hun havde fået efter leg med vores anden kat, ren, men hun er forsat, og vi tænkte, om det bare var blevet en dårlig vane.

Men hun er hun begyndt på det andet lår også. Vi fik en søn december 2014, som hun tit lægger sig ved siden af, og hun er ikke bange for ham, men er hun blevet stresset, eller er det bare en dårlig vane, hun har fået sådan at oversoignere nogle steder på kroppen ?

Hvad kan vi gøre?

Vores katte er indekatte. Med 2 sæt store kattebakker og 2 sæt vand/madskåle

På forhånd tak


Svar fra dyrlæge

Kære katte ejer

Det er selvfølgelig vigtigt at få jeres kat undersøgt hos jeres dyrlæge, så man ikke overser nogle andre sygdomme son fx parasitter (fx lopper) og få talt om fodring og evt fødevareoverfødomhed. Når det så er sagt så ligner det mest af alt en psykogen alopeci hos kat, dvs en oversoignering pga stress. Det kan meget vel være at jeres kat er blevet stresset over familieforøgelsen eller noget andet for det er svært at læse dyrenes tanker, men tilstanden er ofte forekommende og kan forsøgsvis afhjælpes med beroligende kosttilskud (Kalm) eller beroligende foder (Calm fra Royal Canin) og ved samtidigt at sætte en Feliway (beroligende feromoner) i stikkontakten. Hvis tilstanden har varet så længe at det har sat sig som en dårlig vane hos katten kan jeres dyrlæge måske være behjælpelig med en klør stillende indsprøjtning som varer 3-4 uger og kan få katten ud af den dårlige oversoignerings vane.

Mvh og held og lykke med det.
Liana
Liana Vulfson
Grundtvigs Dyreklinik
Tuborgvej 266 B
 København NV
Phone: 21628542
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål