Vi undrer os over

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-05-26 09:00:37
Spørgsmål indsendt af Mange hilsner Yvonn Nielsen - Odder



Hej
Vi undrer os over, at vores katte ikke gider kæle med os - ved du hvordan man gør en kat mere kælen?
Vi har en kastreret hankat på 1½ år - det eneste han kun tænker på hele tiden er mad, mad og mad - når han har fået mad går han som regel ud uanset vejret og nogen gange lægger han sig til at sove. Han er ikke fed og doven, men han gider bare ikke kæle. Han var meget mere kælen da han var killing.
Da han var et år fik vi en hun-killing. Hun var en smule kælen. Hun er nu ½ år og er ikke steriliseret endnu - og vi kan mærke hun har lidt gang i sine hormoner. Hun er ikke glad for at blive aet og kryber nærmest med maven på gulvet for at komme væk, når vi rører hende. Hun elsker vores hankat og vil helst være hvor han er - han kan blive aggressiv hvis han ikke får alt det mad han vil ha Han kan nemt spise det tredobbelte af hvad de anbefaler på posen! Han får det dyre tørfodder og intet andet.
Gør vi noget forkert siden de ikke gider kæle med os? Har du en god ide? Er vi alt for gode ved dem - måske skal vi bare ignorere dem eller............??
Mange hilsner Yvonn Nielsen - Odder



Svar fra brevkasse

I skal forsøge at lege og lokke dem til at være mere sociale med jer. I stedet for ”bare” at sætte mad frem til dem, så prøv at dele det op og i flere gange om dagen (2-3 gange), snak med dem, hold maden tilbage og ”tving” dem til lidt kæl et kort stykke tid, så de føler de skal charme sig til maden. Det plejer at kunne lade sig gøre.
Katte kan som regel ikke stå for fuglefjer, eller lange pinde som bevæger sig. Sæt jeg ved kattene og ”dril” dem. De kan som regel ikke stå for hurtige bevægelser. Baldrianrod fra helsekostforretning kan også være en stor hitter. Elsker jeres katte fx rejer eller kødstykker, så kan det bruges til at lokke med. Dvs. lok jer til lidt kæl.
De fleste katte gider godt at kæle og hygge med deres mennesker, men enkelte trækker sig tilbage, hvis I er meget larmende, virker forstyrrende for katten, har børn. Men prøv at omgås kattene som jeg har lige har beskrevet, jeg håber det virker.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem
 
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål