Vi
Underkategori: KatTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2004-04-02 03:46:24
Spørgsmål indsendt af V.RosendalVi, min mand og jeg skulle på en udlandsrejse på 10 måneder. Vi var de meget lykkelige ejere af 2 kastrerede dejlige hankatte, begge persere color-point. Den ene var ca. 5 år den anden ca. 2 år. Over nettet fandt vi en familie, der havde flere perserkatte, og som meget gerne ville pleje og passe dem i de 10 måneder.
Allerede efter en måned fik vi mail om, at kattene var aflivet pga. mistanke om FIP (en sygdom, som vi intet vidste om) Kattene var sunde og raske da vi afleverede dem. Alle sundhedscheck og vaccinationer var overholdt og dokumentation samt stamtavle var afleveret sammen med dyrene.
En dyrlæge, som vi fik navnet på, havde besluttet at aflive alle katte, pga. een kats symptomer.
1. Er det lovligt at ombringe, aflive andres katte uden tilladelse af ejerne?
2. Hvem skal holde os skadesløse da kattene repræsenterer en mindre formue (I alt 11.000.00)
3. Sorgen over kattenes død kan jo ikke omsættes i økonomi, men mange uger/måneder var ødelagt for os, specielt i form af: Må man det? Hvad kunne vi selv have gjort for at undgå situationen, juridisk?
Måske er dette et alment spørgsmål, men vi vil gerne vide, kan vi selv gøre noget for at få ro i sindet.
Dyrlægen er G. Høllund-Carlsen i Broager - er det en ide for os, at tale med ham om forløbet? Han henvendte sig jo ikke til os inden han aflivede vore katte, men var han ikke forpligtet? Der var e-mail-adresse samt telefonnummer til kontakt.
Afventer meget spændt jeres svar, da det er rart snart at få ro i sjælen omkring det lovlige i at aflive vore sunde, raske katte. Evt. mulighed for at få dem erstattet med nye.
Venlig hilsen
V.Rosendal
Svar fra brevkasse
Jeg synes det er et svært spørgsmål, jeg har spurgt vores chefdyrlæge om dette. Du bør tage kontakt med dyrlægen, og høre ham, hvordan han er nået frem til denne diagnose, var det via obduktion af den der var syg? Normalt kan katte godt være bærere af fip uden de behøver blive aflivet, man ville give dem en karantæne på 3 mdr. hvor de skulle holdes fra udstillinger, og der ikke måtte avles på dem. Dyrlægen må have en journal på kattene, om hvorfor han besluttede sig for aflivning. Du skriver ikke hvor mange af kattene der blev aflivet, fik hun aflivet sine persere også? Man kan selvfølgelig klage over dyrlægen, hvis man føler ens katte er blevet fejlbehandlet. Med hensyn til om dyrlægen har ret til det, må svaret være ja, du har givet ansvaret for dine katte videre til dem der skulle passe dem, og derfor er de fuldt berettiget, til at tage beslutninger om deres helbred. Jeg ville personligt have indgået nogen aftaler omkring hvad der skulle ske mht. evt. opståede sygdomme, især når det handlede om så lang tid, de skulle passe dem. Man skulle have lavet en skriftlig kontrakt om, hvilke aftaler og præmisser der var med hensyn til beslutninger omkring kattene.
Jeg ville prøve at få udleveret alt materiale fra dyrlægen, og derfra tage beslutning om, det er ham der har begået fejlen? Du kan i princippet ikke vide, om dem der passede kattene er gået ned til ham og bedt ham om at aflive dem, fordi de var bange for smitte.
Med venlig hilsen
Lena T Markussen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål