Vi måtte desværre aflive vores 11 år gamle

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2003-08-29 06:15:59
Spørgsmål indsendt af Gitte Pedersen, Almind



Vi måtte desværre aflive vores 11 år gamle Color Point, efter den havde været i slagsmål. Den fik en byld langt inde i øret, og vi opdagede ikke noget, før det var for sent. På fredag skal vi hente vores nye rigtigt at katte kan få urinvejsproblemer af Whiskas kattemad? Jeg spørger fordi planen er, at den nye killing skal ”overtage” vores gamles ”maddepot”. Den gamle kunne kun spise Whiskas, og har aldrig haft problemer af nogen art. Faktisk vidste han ikke, hvad en dyrlæge er.
Og nu er jeg jo noget usikker på, om den må få killingefoder fra dette firma, og senere alm. Whiskas dåsefoder, som vi jo har gemt efter vores gamle mis.
PS Jeg syns det er en rigtig god brevkasse, og jeg læste alle spørgsmål inden jeg ”spurgte”.
Gitte Pedersen, Almind



Svar fra brevkasse

M.h.t foderspørgsmål, så se også svar på spørgsmål fra ”En fra Kolding”. Snakker vi killinger og foder, så vent med tørfoder til den er 16-20 uger, hvor tænderne rigtig begynder at klø. Dog kan du sagtens have lidt killingetørfoder til at stå dagen igennem, blot du udover det fodre med vådfoder 2-3 gange om dagen. Hvilket mærke du skal vælge, må du prøve dig frem med, da nogle katte får tynd mave af et produkt, mens andre trives fint på det. Men igen, så vil vi altid anbefale de fodertyper man kan købe enten hos dyrlægen eller dyrehandlere. En ting du skal have i baghovedet specielt m.h.t persere, så er de mere udsatte end andre katte, m.h.t nyreproblemer. Derfor er det nok klogt ikke at købe de ”billigere” supermarkedsprodukter.
Med venlig hilsen
Kirit Kock, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål