Vi har to katte, en han og en hun

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-05-27 07:27:43
Spørgsmål indsendt af Joan Olesen



Hej
Vi har to katte, en han og en hun, de er søskende og har utrolig meget fornøjelse af hinanden.
Vores hankat er meget glad for at slikke på os, hvilken mening har det?
Hankatten kradser og skraber ved madskålen, når han er færdig med at spise, lige som om han vil dække maden til, vores hunkat gjorde det ikke til at begynde med, men nu er det som om hun har taget ved lære at sin bror, hvorfor gør de det?
Hvordan skal man forholde sig nytårsaften, det skal lige siges de begge er udekatte og kan komme og gå, som det passer dem.
Ville det være en ide at holde dem inde nytårsaften?
De raketter der har været indtil nu har de bare kikket interesseret på.
Med venlig hilsen
Joan Olesen



Svar fra brevkasse

Nogle katte hyggeslikker og det er måske det den gør med jer, eller måske den godt kan lide smagen af fx jeres creme. Det er ikke unormalt. Når en kat skraber ved madskålen fortæller den jer at den enten ikke bryder sig om det I serverer, ikke er sulten eller er færdig. Så kan I fjerne maden.
I bør absolut holde jeres katte inde nytårsaften og dagene omkring. Det kan godt være, at de ikke virker skræmte ved larmen, men de kan være uheldige at komme i vejen for fyrværkeri eller nogle mennesker kan være onde og drille.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål