Vi har problemer med vores 3 årige steriliserede

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-08-12 12:32:33
Spørgsmål indsendt af Pia I. Larsen, Grenaa



Vi har problemer med vores 3 årige steriliserede hunkat. Hun strinter indendørs - som regel på ting der ikke plejer at være der, eller står andre steder end normalt. Vi ved ikke helt om det kan være fordi vi fik et barn mere her for 3 måneder siden, eller om det er fordi hun pludselig har fået lyst til at markere sig overfor vores 1-årige steriliserede hunkat. Det er ved at være et stort problem for os, hun kan bl.a. finde på at strinte på babydynen eller min jakke, og det er altså ikke så lækkert. Vi har købt nogle piller der hedder serene-um, de har hjulpet en smule, man hun kan stadig finde på sine unoder. Er der da slet ikke noget vi kan gøre.
Pia I. Larsen, Grenaa



Svar fra brevkasse

Hej Pia
Jeg tror, at din hunkat er blevet jaloux over, at der nu er kommet en lille ny ind i familien. I har af naturlige årsager ikke så meget tid til kattene mere, og det fortæller hun Jer ved at gøre opmærksom på sig selv. At hun så gør det ved at strinte, er ikke rart, men på den måde er hun klar over, at hun får opmærksomhed. Det, I kan gøre, er, at I må tage Jer tid til nogle kæleture med hende eller gøre de ting med hende, som I gjorde før, at I fik familieforøgelse. Et alternativ kunne også være at gå over til alternativ behandling. Ikke så langt fra Aalborg bor der en kinesiolog, dvs. en person som kan tale med dyrene. Det lyder måske lidt af overtro, men der er faktisk adskillige eksempler på, at hun har hjulpet katte med adfærdsproblemer - katte, som ellers var gået en trist skæbne i møde. Du må meget gerne skrive til mig på info@jyrak.dk, så skal jeg oplyse dig navn og adresse.
Venlig hilsen
Dorte Kaae
formand Jydsk Racekatte Klub

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål