Vi har overtaget en kastreret hankat på ca. 2 år.

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2013-03-16 05:58:51
Spørgsmål indsendt af Susanne Klausen



Hej!
Vi har overtaget en kastreret hankat på ca. 2 år. Den har haft en omtumlet tilværelse og fået mange klø af de katte der boede i hans tidligere hjem.
Han trives godt og er meget tillidsfuld og tålmodig - han finder sig i nærmest alt!
Problemet er, at vores nabo har en - også kastreret hankat - og de slås hele tiden.
Så han må til dyrlægen konstant og er nærmest kronisk på penicillin!
Er der noget vi kan gøre for at de accepterer hinanden?
Det skal lige siges at før vi fik vores egen kat, kom naboens kat tit på besøg og betragtede os nok som sin reservefamilie.
Jeg troede ikke katte var så territoriale når de var kastrerede...?
Vi har nu haft ham i ca. 6 måneder og noget skal der ske!!
Hvad kan I anbefale at vi gør???
På forhånd tak!
Susanne Klausen



Svar fra brevkasse

Hej Susanne.
Det er et svært spørgsmål, og jeg tror desværre ikke, der er så mange løsninger på dit problem.
Jeg tror, det er, fordi I har været "reserveforældre" for katten, at den opfatter jeres have som dens territorie. Katte er normalt ikke territoriale, når de er kastreret; men vil altid forsvare deres hjem og have mod andre indtrængere.
Det kunne måske hjælpe med en hormonbehandling af de to katte, men det er ingen garanti, og det er noget, du bør tale med din dyrlæge om.
Du kunne evt. vælge at hegne jeres have ind, så det gør det mere besværligt for den anden kat at komme ind i haven. Eller simpelthen lave en fuld løbegård, så jeres kat ikke kan komme ud, og andre ikke ind.
Det kunne være med tiden, at de begynder at acceptere hinanden bedre eller bliver trætte af at slås.
Håber, du kunne bruge mine idéer til noget, og at det hele vil arte sig.
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges Kattehjem.

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål