Vi har lige fået en kattekilling på 15 uger

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2004-10-14 05:47:39
Spørgsmål indsendt af Rikke, København Ø



Hej
Vi har lige fået en kattekilling på 15 uger, han er utrolig sød og meget legesyg i hvert fald om natten. Han har kun været hos os i 24 timer, men han gemmer sig mest og skal lokkes ud fra sit tilholdssted under sofaen eller sengen for at lege eller kæle. Hvad kan man gøre for at få ham til at blive glad og føle sig tryg?
Rikke, København Ø



Svar fra brevkasse

Hej Rikke
Når en kat er utryg eller nervøs, er det bedst med små omgivelser. Inge Kattehjem plejer altid at anbefale, enten at bruge et badeværelse eller et andet lille rum til at starte op i (uden gemmesteder), masser af kæl og leg. For meget plads til en nervøs kat, kan gøre at katten vil gemme sig, ofte i temmelig lang tid, og derfor er længere tid om at falde til i et nyt hjem. Det kan også gøre killingen urenlig, idet at stedet er for stort at overskue. Altså tæt på tissebakke og i trygge omgivelser indtil at katten er faldet til ro.
Held og lykke med det nye familiemedlem.
Med venlig hilsen
Tina, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål