Vi har for et par uger siden fået os en sød

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-07-02 04:53:57
Spørgsmål indsendt af Veronica Petersen, København



Vi har for et par uger siden fået os en sød lille hankat på 11 uger. Vi har taget os tid til at være en masse sammen med ham, vi leger meget, har købt kradsetræ osv, idet vi bor i lejlighed men er klar over, at han har brug for aktiviteter.
Problemet er, at han sidder udenfor døren og mijauer hele natten fra vi lukker døren til soveværelset og til vi kommer ud igen. Det samme gør sig gældende ved toiletbesøg, hvor døren ligeledes bliver lukket.
Situationen er uændret hvis vi leger med ham og fodrer ham inden sengetid.
Spørgsmålet er, om vi skal ignorere ham eller om vi er nødt til at give efter for hans kontaktbehov? Det er jo ikke rart at høre ham kalde hele natten.
Det skal siges, at vi desværre ikke har mulighed for at have to katte, idet boligselskabet kun tillader ét dyr pr husstand. Vi tør ikke gå imod denne regel.
Veronica Petersen, København



Svar fra brevkasse

Jeg er ked af, i kun må have en kat i jeres bebyggelse, da det første jag ville anbefale jer, var at få en til. Det er en fjollet regel da de fleste katte har det bedst med en legekammerat. Du bør simpelthen aktivere den alt hvad du kan. Hold den vågen så længe som muligt. Hvis den sover om aftenen, væk den og aktiver eller brug godbidder for at holde den vågen. Hvis den ikke får lov at sove så meget, vil den sove om natten i stedet, det gælder om at få vendt dens dagsrytme. I har anskaffet jer en baby, der har et enormt kontaktbehov, og det skal i selvfølgelig opfylde, når ingen anden kat, eller dens morkat kan. Det vil selvfølgelig blive bedre efterhånden som den bliver ældre. Håber i får løst problemet.
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål