Vi har fået en lille kat på 13 uger og det er

Underkategori: Kat
Tema: Avl og unger

2008-12-16 03:05:02
Spørgsmål indsendt af frk. Vinkel



Hejsa
Vi har fået en lille kat på 13 uger og det er jo dejligt. Da vi skulle vælge kat for 5 mdr. siden, valgte vi med vilje en kat, der var en smule tilbageholdende, det kan vi nu konstatere, at hun ikke er mere. Hun river og flår i alt. Jeg er helt med på, at hun er en lille trold med masser af energi, men mit spørgsmål er nu: Kan vi opdrage på hende og hvordan? Hun er ikke bange for vand, hun hører overhovedet ikke efter, selv om vi hæver stemmen, så nu er jeg begyndt at tage fat i nakkeskindet og sige meget bestemt FY til hende, er det en god ide? Det er indtil videre det eneste, hun har en lille smule respekt for. Selvfølgelig skal hun have mulighed for at være killing, men jeg vil ikke have, hun tigger eller går på køkkenbordet mv. Regner dog med det hjælper lidt, når hun om 3 mdr. kan få lov til at rende udenfor. Så kort og godt er mit spørgsmål vel:
Kan man opdrage en kat og hvor meget?
Med venlig hilsen frk. Vinkel



Svar fra brevkasse

Når man vælger en killing kan man sjældent vide hvordan den vil blive, når den bliver stor, for killinger vokser og udvikler sig meget. Men det er jo det man vælger når man vil have en killing. Ja du kan sagtens opdrage på en kat. Men det er klart en lille bølle du har og det kræver selvfølgelig mere tålmodighed fra din side. Du må godt tage den fast og bestemt fat i nakkeskindet og sige FYH! Man kan sammenligne det med når en morkat sætter sine killinger på plads/opdrager dem, så kan hun give dem et bestemt nap. Du burde dog overveje at anskaffe den en legekammerat, så vil du helt sikkert opleve at den får krudtet af og så masser af høje kradsetræer at spænde op i, så den får afreageret.
Du kan også godt lære en kat at den ikke må gå på bordene, men det kræver tålmodighed. Mange katte vil lade være når ejeren er i nærheden, men hoppe op når de er alene. Men indimellem hører vi om katte der er kvikke nok og har forstået at vi ikke vil have det.
Husk når du skal lukke killingen ud til sommer, at den er neutraliseret og øremærket inden!!
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål