Vi har en tilløbet kat som har været hos os ca.

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2014-05-03 10:58:35
Spørgsmål indsendt af Kirsten & Stig Jørgensen, Vipperød



Vi har en tilløbet kat som har været hos os ca. 1½ år. Katten var ilde tilredt (halen var bidt til blods)og den virkede skræmt. I dag er den rolig, så længe den er indenfor eller vi er i nærheden (udenfor er den stadig nervøs). Problemet er at vi nu har anskaffet os en gravhund (nr. 3) og katten er meget aggressiv og har da også angrebet hvalpen (8uger). Den knurrer og hvæser og tåler ikke synet af hunden. Indtil videre har vi måtte sørge for at de bliver holdt adskilt, da vi er nervøse for gravhundens ve og vel. - Hvad kan vi gøre?
Det skal nævnes at katten også uprovokeret har angrebet naboens hund, da den og dens ejer passerede vore hus.
Kirsten & Stig Jørgensen, Vipperød



Svar fra brevkasse

Jeg ville meget gerne have vidst om katten er neutraliseret (kastreret/steriliseret) for det er en af hovedårsagerne til aggressivitet, det er synd for kattene at lade være. De er fyldt med hormoner der raser rundt i kroppen, og bliver irriteret og frustreret over det, og det eneste der hjælper på det, er en neutralisering. Har i fået undersøgt/behandlet katten for den skade den havde? Hvis den stadig har ondt en gang imellem, kan det også medvirke til aggressivitet. Det er vigtigt når man skal føre 2 dyr sammen, der ikke kender hinanden, at man netop holder dem adskilt det første stykke tid. Hold dem adskilt en uge, hvor de kan lugte til hinanden, men ikke nå hinanden, og lade dem langsomt vænne sig til lugten af den anden. Man skal regne med det i hvert fald tager 1 måned før de er vænnet til hinanden. Hvis katten bliver ved med at være aggressiv og du har fået undersøgt at der intet er galt, så kan man tale med dyrlægen om at give katten en hormonindsprøjtning, til dæmpning af aggressiviteten. Håber i finder ud af, at blive en lykkelig dyrefamilie igen.
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål