Vi har en skøn 8-årig kastreret hankat ved navn
Underkategori: KatTema: Fodring
2009-12-01 07:13:30
Spørgsmål indsendt af Jesper & HalinaHej,
Vi har en skøn 8-årig kastreret hankat ved navn Pongo (indekat), som har store problemer med tandsten. (Pongo er et værre madøre, men holder en rigtig fin normal vægt). Han er sund og rask, lege- og drillesyg og trives rigtig godt.
Pongo får hjemmelavet mad, som består af ris/havregryn/pasta etc., fisk/kylling og grøntsager sammensætningen af måltiderne er aftalt med vores dyrlæge. Pongo har fået tørfoder i mange år, men fik for mange maveproblemer, hvorfor vi valgte at koge maden selv til ham.
Det skal nævnes, at Pongo også har haft store problemer med tandsten, selv da han fik tørfoder og også specielt tørfoder mod dannelse af tandsten. I stedet for at tygge på de store stykker tørfoder, så han sliber på tænderne, sluger han dem blot.
Han har nu fået fjernet tandsten under bedøvelse hele 4 gange. Derefter børster vi tænderne på ham, men det hjælper lige med, tandstenen dukker op igen, han begynder at savle og nu ved vi snart ikke hvad vi kan gøre for ham!
Jeg vil ikke have Pongo bedøvet mere, da det bare skal gentages hvert halve år og det er helt uholdbart. Nogle få gange har dyrlægen fjernet de værste tandsten ved at skrabe på tænderne og uden at bedøve Pongo. Det går rigtig fint, og Pongo er musestille og får derfor meget ros af dyrlægen.
Har I nogle råd til, hvad vi kan gøre for at forebygge tandsten? Vi vil blive så glade for det! Det andet problem er, at dyrlægen presser på for at foretage en tandrensning under bedøvelse på Pongo og det er ved jeg snart ikke hvad jeg skal sige til. Det kan da ikke være godt for en ældre kat at blive bedøvet gentagne gange? Kan vi ikke blot nøjes med at få skrabet tandstenen væk på Pongo?
På forhånd tak
Jesper & Halina
Svar fra brevkasse
Kære Jesper og Halina
Det er ikke unormalt at katten skal have fjernet tandsten, heller ikke under narkose. Hvis katten ikke før har haft problemer med narkose er der heller ingen forøget risiko ved at den får det fordi den får det flere gange igennem sit liv. Men tal med dyrlægen om det.
Venlig hilsen Kirsten Andersen, Inges Kattehjem
Kære Jesper og Halina
Det er ikke unormalt at katten skal have fjernet tandsten, heller ikke under narkose. Hvis katten ikke før har haft problemer med narkose er der heller ingen forøget risiko ved at den får det fordi den får det flere gange igennem sit liv. Men tal med dyrlægen om det.
Venlig hilsen Kirsten Andersen, Inges Kattehjem
Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål