Vi har en Maine coon hun killing på 6 måneder.

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2001-09-14 10:30:37
Spørgsmål indsendt af Inger Gjerløv



Vi har en Maine coon hun killing på 6 måneder. Hun virker meget sund og rask og er meget nysgerrig og aktiv.
Problemet med hende er, at hun ikke er særligt kælen, hun er ikke sky eller bange og slet ikke aggressiv men rolig og stabil. Men hun plejer at undgå, at man rører ved hende. Hvis man tager hende op vil hun ned med det samme, og hvis man prøver at kæle hende går hun sin vej.
Er det noget som hører alderen til, og kan det blive bedre? Det er lidt kedeligt, at vi ikke kan have så meget kontakt med hende, for hun er ellers en god og sød kat. Vil det hjælpe, når hun bliver steriliseret?
Hun kan også have tendens til lidt hård mave. Hun vil ikke spise dåsemad og for at få lidt mere væske i hende, opbløder jeg lidt af hendes tørfoder i kogende vand, (som så stilles til afkøling i køleskabet). Det kan hun godt lide, men hun spiser mere af det almindelige tørfoder. For tiden får hun Eukanuba killingefoder. Er der andet jeg kan gøre for at hjælpe på hendes mave?
Med venlig hilsen
Inger Gjerløv



Svar fra brevkasse

Hej Inger
Det kan være svært at afgøre, hvorfor Jeres Maine Coon killing ikke vil kæles for, men det kunne måske skyldes, at hun har hård mave. Du kan købe lidt kattegræs til hende samt give hende noget kattemalt. Det købes på tube hos dyrehandlere.
Du kan også købe et foder med Hairball Control. Det er også tørfoder, som findes i forskellige mærker så som Eukanuba, IAMS, Hill's m.f. Du må ikke give Hairball Control som eneste foder, for så risikerer du, at katten får en rigtig slem gang Tynd mave. Du skal blande det sammen med det almindelige foder, så ca. 1/4 af det, er Hairball Control. Dette foder har mange fibre og virker derfor afførende.
Hvis ikke du skal have killinger med din kat, er det altid nummer et at sterilisere hende, så slipper du for at give p-piller eller at hun kommer i løbetid. Hun vil også blive mere harmonisk i sit temperament.
Venlig hilsen
Dorte Kaae,
formand Jydsk Racekatte Klub

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål