Vi har en hunkat på 1½ år.

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-02-13 04:37:38
Spørgsmål indsendt af Susanne Skallerup, Silkeborg



Vi har en hunkat på 1½ år. Hun går frit ud og ind af kattelem. Der har for kort tid siden, været to episoder, hvor hun om morgenen (når vi opdager) ligner en der har været i slagsmål: pelsen pjusket, og øm over hele kroppen, dårlig gangfunktion, piver og knurrer p.g.a. ømhed. Første gang tog vi hende til dyrlæge, som ikke kunne finde decideret tegn på katteslagsmål (ingen rifter), men kunne jo ikke udelukke dette. Vi har set en husmår ude i vores have. Kan en husmår overfalde vores lille hunkat? I så fald, hvad gør vi så? Hun virker også nervøs og holder øje med haven hele tiden?
Susanne Skallerup, Silkeborg



Svar fra brevkasse

Der er helt sikkert et eller andet ude i haven, som din kat er bange for eller har været oppe at ”diskutere” med. Og ja, det kan sagtens være en husmår!
Du skal i hvert fald passe på din kat før det går helt galt – kommer til skade eller løber væk. Er det om morgenen episoderne er sket, kan du prøve at lukke hende ud til eftermiddag. Ellers bør du kun lukke hende ud, når du er der – eller som mange gør i dag, lav en dejlig sikker løbegård.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål