Vi har en dejlig hankat på snart 1 år

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-03-01 07:45:53
Spørgsmål indsendt af Malene Lübeck



Hej,
Vi har en dejlig hankat på snart 1 år, som er meget sød og tillidsfuld. Han er desværre så tillidsfuld, at han går ind til flere vores naboer og lægger sig til at sove. Problemet har ikke været så stort endnu, men nu kommer den lune tid, hvor der står døre og vinduer åbne, så han kan risikere at komme ind, uden at der er nogen, der ser ham, og så efterfølgende blive lukket inde - den anden dag var han gået ind om morgenen hos en nabo, som først så ham, da de kom hjem efter 8 timer. Og hvis han nu skulle være gået ind, og de tager på ferie...., det tør jeg slet ikke tænke på. Vi bor for enden af en blind vej, så der er heldigvis ikke så meget trafik, men han er ”fundet” hos flere forskellige naboer, og vi kan jo heller ikke ”forlange”, at de skal checke deres hjem for ham, hver gang de skal ud...
Er der noget vi - og naboerne - kan gøre, for at holde ham ude af deres huse???
Jeg skal lige til sidst sige, at han er blevet kastreret for nogle måneder siden, men det har ikke ændret noget, og han er også øremærket.
Han er både ude- og indekat, men kan ikke selv gå ud og ind. Han plejer at være inde om natten, men vi lukker ham ud om morgenen, inden vi tager på arbejde, og så kommer han som regel selv hjem om eftermiddagen - eller i hvert fald når vi fløjter efter ham.
Jeg håber, at I har nogle gode råd til os.
Med venlig hilsen
Malene Lübeck



Svar fra brevkasse

Først og fremmest, tal med dine naboer. Undgå uvenskab. Husk, at selv om du holder af katte, har din nabo lov til at være fri for dem. Tag en flaske rødvin i hånden og besøg dem og fortæl, at ingen kat tager skade af en afskrækkende spand vand i hovedet. Du kan selv gøre det, at du sætter et net op langs hækken op mod dine naboer. Det hinder ikke gennemgang for katten, men gør det så besværligt, at han de fleste gange vil vælge en anden retning.
Med venlig hilsen
Trine Thode, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål