Vi har en 4-årig kastreret hankat - og har i

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2008-04-02 08:40:34
Spørgsmål indsendt af Fusionsfamilien



Hej
Vi har en 4-årig kastreret hankat - og har i december fået en lille ny killing.
Vi har prøvet mange metoder til at få de to til at acceptere hinanden.
Hver gang vi læser i en bog om katte - står der noget nyt - og på den måde kommer vi let til at gøre præcis det forkerte, når vi skal have de to katte her til at finde ud af det sammen.
Den gamle kat er aggressiv overfor den nye - og den nye er efterhånden meget nervøs, når den gamle er i nærheden.
Hvordan skal vi gribe det an?
De har hver deres sted at spise og sove i huset - men efterhånden længes familien efter at kunne have åbne døre, når det passer os og ikke kattene....
Venlig hilsen
Fusionsfamilien



Svar fra brevkasse

Ja, desværre findes der så mange kattebøger – og nogle af dem er så gamle, så mange af de ting der står i dem, duer ikke mere.
Når man sætter to katte sammen, er det vigtigt at man ikke gør det med det samme. Katte er ikke flokdyr af natur, og accepterer ikke bare lige andre katte på deres territorier. I jeres tilfælde, er det jeres kat der ejer jeres hus, og har ikke lige tænkt sig at dele med en ny kat. Som regel overgiver killinger sig hurtigt, så det plejer ikke at være dem der er problemet.
Du skriver desværre ikke hvordan I har lukket kattene sammen fra start. Nogle gange, hvis det går for stærkt og kattene ikke får en chance for rolig tilvænning, så ødelægger man meget. Jeg har på fornemmelsen, at jeres kat bare ikke har tænkt sig, at dele med sin irriterende nye lillesøster/bror.
Gå ind på vores hjemmeside www.inges-kattehjem.dk og læs hvordan man sætter katte sammen på.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål