Vi har en ”STOR” kastreret inde hankat på ca.

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2006-11-01 08:57:34
Spørgsmål indsendt af Hannah



Hej
Vi har en ”STOR” kastreret inde hankat på ca. 8 år. Da vi fik ham som killing var han som mange andre katte, fascineret af vand. Denne fascination har dog udviklet sig til at man, når man skal i bad, skal kæmpe med ham om hvem der kommer først ud under bruseren. Hvis man ikke går i bad straks efter at man er stået op, vader han rundt i hele lejligheden og mjaver, indtil der er en af os der går i bad. I starten løb han hurtigt ind, stod to sekunder under det løbende vand for derefter at løbe hurtigt ud igen. Nu, er det flere minutter ad gangen, hvor han virkelig nyyyyder det!!
Vores teori om hvad årsagen dog kunne være, var at han måske manglede frisk vand, eller blot lidt mere opmærksomhed, men da han, hver gang nogen går i køkkenet får frisk vand, og da han altid ”hænger” på en af os (ja, for at blive båret Ælsker han også), kan det jo ikke være det. Er han bare skør eller skulle han måske have været en hund?? Ikke fordi vi har noget imod at dele vores bad, men hvad søren er der galt??
Hannah



Svar fra brevkasse

Hej Hannah.
Det er faktisk sådan, at det ikke er alle katte der ikke kan lide vand. Og i, er så den heldige ejer af sådan en kat, det er godt nok sjældent at man høre om katte der elsker vand, men de findes. Det er ikke fordi at jeres hankat er skør eller mangler noget, han er bare en stor ”vandhund”, man kan sige at jeres kat har helt sin egen personlighed, og der er ikke rigtigt noget at gøre ved det.
Fortsat god fornøjelse og god bad tur.
Med venlig hilsen
Tina Jensen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål