Vi har 3 kattekillinger på 3 uger.

Underkategori: Kat
Tema: Fodring

2004-08-16 08:32:25
Spørgsmål indsendt af familie Andersen



Hej
Vi har 3 kattekillinger på 3 uger. Deres mor vil ikke passe den ene. hvor tit skal vi give den mad, og hvor meget? hvor gammel skal den være før den kan tåle rigtig katte mad?
Med venlig hilsen familie Andersen



Svar fra brevkasse

Kære familien Andersen
En 3 ugers killing skal have modermælkserstatning, som I får på apoteket. Læs grundigt på brugsanvisningen præcist hvad den skal have. Det giver killingen hvad den skal have af vigtig næring og vitaminer, mineraler. Det er vigtigt at nulre/tørre killingen forsigtigt på maven fra navlen og nedad, med et fugtigt stykke køkkenrulle. Derved stimuleres fordøjelsen og får killingen til at tisse og besørge.
Det varierer meget fra killing til killing, hvad de skal have af modermælkserstatning. Som udgangspunkt bør du give den hver 4-5 time, så meget den vil spise. Og så vej killingen hver dag. Tager den på og virker den frisk og aktiv, så går det den rigtige vej.
Man kan begynde at sætte killingemad frem til killingerne når de er 3-4 uger. Det varierer fra killing til killing, hvornår de begynder at spise. Køb noget killingefoder og bland lidt vand i og mos det ud. Kom evt. lidt makrel i tomat i, torskerogn eller kogt torsk i. Det lokker oftest killingerne til at spise. Men hovedmåltidet skal bestå af godt killingefoder.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål