Vi er flyttet i andelsbolig og har fået en lillebitte

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2001-12-08 08:22:27
Spørgsmål indsendt af Gunilla



Hej,
vi er flyttet i andelsbolig og har fået en lillebitte have, som vi er meget glade for. Men vi er meget kede af, at alle områdets katte tilsyneladende bruger vores rabarberbed som toilet. Det er meget frustrerende, daglig at skulle ud og fjerne pølser fra andre folks katte og det er ulækkert med tanke på vores børn.
Vi vil helst ikke gøre os til uvenner med katteejerne, men ønsker at løse problemet på en fredelig måde. Skal vi virkelig trække et stort net over vores have, eller kunne vi plante noget der holder kattene væk?
Jeg har hørt om et timianekstrakt, der skulle kunne købes i Matas, men er i tvivl om det virker, da det faktisk tidligere voksede netop timian der hvor vi plantede rabarber i sommers. Og det er kattenes absolutte yndlingssted.
Jeg har smidt spandevis vand efter kattene, men det hjælper overhovedet ikke.
På forhånd tak,
Gunilla



Svar fra brevkasse

Kære Anja,
Når du har gjort alt med vand som kan lade sig gøre, vandspand, haveslangen og så videre, så er jeg bange for at der ikke er så meget andet at gøre.
Dog har jeg sidste år læst en artikel i BT som omhandlede samme problem i Stuttgart/Tyskland, i denne artikel er beskrevet en ny plante som ikke skader dyrene og dog holder dem væk. Denne plante skulle være kommet til Danmark i år, den hedder populært  ”pis-af” planten, og er fremstillet af gartner Dieter Stegmeier i Tyskland, det latinske navn er Coleus Canin Hybride. Jeg kunne forstille mig at den bliver solgt gennem store planteskoler.
Med venlig hilsen
Inges Kattehjem
Lene B:L. Skotby

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål